Errare humanum est. Mirabellesyltetøj i to varianter.

Mirabelle_marmelade_hjemmelavet

Som de fleste andre mennesker irreterer det mig når et stykke arbejde skal laves om på grund af en dum fejl.

Hvis det er et andet menneske, der har begået fejlen er jeg såmænd hurtig til at undskylde det: Errare Humanum est og alt det der´.

Men hvis det er mig selv, SÅ får piben en anden lyd

Især fejl lavet på grund af min iboende og allestedsnærværende dovenskab får mig op i det røde felt.  Ofte føles det som en ulige kamp: dovenskaben der, vel vidende at den er på afveje og på vej mod ulykker, vælger at overhøre fornuftens stemme og resulterer i mængder af skønne spildte timer og kræfter.  Som her forleden da jeg lavede Mirabellemarmelade.

Samme ballade hvert år.  Samme ballade uanset hvilken marmelade jeg laver.  Jeg GIDER simpelthen IKKE lave marmelade-testen.

Marmelade-testen går i al enkelthed ud på at man lige tager en klat af sin varme, nykogte marmelade, putter den på en kold tallerken, venter et par minutter til den er afkølet og derefter med en finger ell. tjekker om den har den ønskede konsistens inden den kommes på glas.  Men jeg OOOORKER bare ikke stå og vente de par minutter det tager. Uha, nej.  Tænker: EJ! NU har jeg har lavet marmelade i snart 20 år. DET er ikke nødvendigt. Nu sjusser jeg bare liige lidt melatin ned i frugten, og der er forøvrigt også rigeligt sukker i, og stenene fra frugten! DET stiver altsammen!.

Blip, blop, på glas med den så vi kan komme videre i teksten.

Brugte så tre timer i dag på at koge to hold marmelade op igen, koge glas igen, stå og ryste atamon i skoldene hede glas med brændte fingerspidser – igen.

Jeg lavede – igen – ikke marmeladetesten, hældte bare RIGELIGT melatin i og så på glas. Så vi kunne komme videre, forstås´!.

Nu er marmeladen blevet så stiv at vi til jul kan og rulle den ud i plader og stikke den ud til vingummibamser.

Ja..

Mirabellr_Gule_røde_Blomme_marmelade_hjemmelavet Mirabelle_marmelade_sukker_hjemmelavet  Blodblomme_marmelade

Her kommer opskriften:

Til et kilo mirabeller, gule eller røde eller blod-blommer, bruges 750-800 g sukker.

Hæld sukker over mirabellerne , mos med en træske ell. og lad det stå og trække en times tid.

Kog op, skum og lad det simre til sten og skaller slipper frugten.  Fjern så meget af disse som du gider.

Især i den gule variant er det glimrende at lade et par sten blive tilbage til hvert glas: de giver en fin mandelsmag.

Se bagpå melantin-poserne hvordan man regner mængden af stivelse ud.

LAV MARMELADETESTEN

I den gule marmelade er det fantastisk at tilsætte et par spiseskefulde rigtig god balsamico.

God kogelyst!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s