Man behøver ikke altid være smuk.. Æbler, kartofler, løg, oliven, gedeost.

Hasselbach_Kartofler_Æbler_gedeost_oliven_i_fad

Nogle madoplevelser brænder sig fast i hukommelsen, ikke nødvendigvis fordi man udsættes for store gastronomiske skoleridt, men udelukkende fordi man bliver overrasket over en – på papiret – tosset sammensætning af råvarer, som rent faktisk fungerer fantastisk.

I Digne, Frankrig havde Herren og jeg en sådan oplevelse for snart 10 år siden. Vi var i byen for at ose på antikmarkedet og endte på en fortorvsrestaurant i en lille sidegade væk fra turistvrimlen.

Selve restauranten bestod af et mikroskopisk, mørkt og lummert lokale hvor vi i lang tid blev høfligt overset af tjenerne, men der stod også tre borde udenfor og vi placerede os ved det eneste der stod i en solstråle. Jeg bestilte Brie Chaud – varm brie – i den tanke at det nok var en variant af Chevre Chaud, grøn salat toppet med grillet gedeost på croutoner. En klassiker, som det er sikkert at bestille de fleste steder, da det kræver et ualmindeligt talent at ødelægge noget så simpelt.

Vi delte en kande rose´ mens vi ventede på maden, nød solstrålen og ferielivet. Den unge tjener – sikkert en studerende på feriejob – kom efter en rum tid og serverede en af de mest underlige anretninger, jeg nogensinde havde set.

Kolde, kogte kartofler, en ordentlig klat af noget ubestemmeligt mos samt en tot grøn salat var klasket på tallerkenen sammen med en hel brieost som en form for fjollet hat på toppen.  A´ part en kurv med hvad lignede meget tørt baguette. Vel vidende at man jo kan ikke vinde hver gang i madlotteriet, og med et let snurrende og mildt sind grundet gode mængder rose´vin indtaget i solstrålen, drog jeg et mentalt suk og skar et stykke af brien. Den kunne vel altid spises sammen med brødet.

Osten var imidlertid varm-flydende indeni og rygende hed gede-brie-lava strømmede ud over kartoflerne, der var nye og smagfulde.  Mosen viste sig at være lavet på æbler og løg og salaten havde en dejlig skarp dressing på.

Det lignede en ulykke og det smagte!.

Ti år senere i en dansk provinsby er det en dagsregns-våd sidste søndag i efterårsferien og i morgen rammer hverdagen igen.

Denne variation over Brie Chaud som i Digne giver styrke til at imødese det faktum at efteråret virkelig har bidt sig fast og det kun bliver mørkere og mere koldt det næste lange stykke tid:

I et stort, smurt ildfast fad lægges fede skiver æbler og løg vendt med frisk timian, salt, peber og sukker. Gode oliven ovenpå og derefter et lag halve Hasselback kartofler:

Hvordan-man-skærer-hasselbagte-kartofler

Imellem kartoflerne stikkes totter af gedeost og hver kartoffel får en generøs skive smør på toppen sammen med terninger af gerne – hjemmelavet bacon.

Fadet skal bage i en 200 grader varm ovn til kartoflerne er møre og baconen sprød, ca en times tid.

Spis med en grøn salat vendt i sennepsvinaigrette til.

Det er alt-i-et-fad comfortfood og det ligner en ulykke.  Men det smager – også koldt på et stykke rugbrød i madpakken dagen derpå.

Rigtig god regnvejrs-søndag!.

Advertisements

2 replies »

  1. Så fik jeg prøvet denne opskrift, endda hele to gange inden for 14 dage – for den smager fantastisk og så er den nem at lave, og kræver stort set ingen planlægning fordi vi altid har indgredienserne eller nogle der minder om:

    Første gang smed jeg et par modne pærer ned til æblerne. Oliven var vi lige løbet tør for men heldigvis stod der et glas kapers som egnede sig fortrineligt som substitut. Baconen var den håndskårne af den fede slags, og fordi jeg havde bunker af øko citroner, mandolinerede jeg en stak pap-tynde skiver oven på som aflsutning. Det var et hit, og dagen efter var det endnu bedre koldt.

    Næste gang var der oliven i huset, så det skulle prøves, men baconen var den tynde, kedelige forskårne slags – det gik endda, og jeg gentog tricket med de mandolinerede citroner, denne gang lagt mellem æble-laget og kartoffel/bacon-laget. Igen et herligt måltid, omend rigtig bacon foretrækkes og næste gang skal citronerne fordeles på mellemlag og på toppen, det må være den allerbedste løsning.

    Tak for den opskrift ! 🙂

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s