Aronia eller- Surbær. Super-sund og Super-Snaps.

Aroniasaft_aroniabær_aroniasnaps_kryddersnaps

Fra venstre mod højre: varm aronia/æblesaft med kanel, aroniasnaps/likør og aronia-saft.

Hvert andet år kommer der et “nyt” superbær eller -frugt som vi alle bare MÅ indtage i rå mængder for overhovedet at kunne overleve året ud.  I flæng nævnt:  Gojibær, blåbær, acai-bær, tranebær, kiwi, avocado, hyben..
I år er det så tid til et hype omkring Aroniabæret, også kendt som Surbær.

Aronia er smækfyldte af anitoxidanter – 20 gange mere end i æblesaft, 7 gange mere end i tranebærsaft, og 4 gange mere end i blåbærsaft.  Desuden en masse sunde mineraler, samt jern.  OG : Bær af Aronia har en af de højest målte koncentrationer af procyanidin fundet i planter til dato.

” Procyanidin er det bioaktive stof, der giver den tørre, astringerende eftersmag i Aronia. I videnskabelige undersøgelser har procyanidin vist sig at øge det gode kolesterol og hjælpe med at beskytte endotelcellerne i både hjerte og blodårer. Endotelceller findes i kroppens blodbaner, som den fine hinde mellem blod og blodkar. Tab af endothelceller medfører en række sygdomme, herunder diabetes, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og forhøjet kolesteroltal”

( kilde: aroniabær.dk )

Således ender aronia som endnu en ny topscorer på kan-ikke-leve-uden-barometeret.
Heldigvis vælger mange stadsgartnere at plante surbær – aronia – i parker, på legepladser og på kirkegårde og det kan man godt forstå: busken er meget hårdfør og får de smukkeste høstfarver.  Jeg anede ikke hvordan se så ud før i år: og nu ser jeg dem pludselig alle vegne.

Aronia_bær_høstfarver_surbær

Bærene er på deres højeste nu, så det er bare med at komme ud og plukke løs, – også for de der bor i byerne og ikke har en surbærbusk – eller en have for den sags skyld.
For en god ordens skyld skal nævnes at aronia kan forveksles med andre – ikke spiselige – bær, men hvis man lige billed-googler aroniabusk og ser grundigt på billederne er det nemt at kende de rigtige buske når man vil ud at sanke.

Bærene smager beske og fade direkte fra busken, så der skal gøres noget ved dem i form af sødme og syre.
Jeg har valgt at lave to måder at nyde aronia på: en super-sund aroniasaft med æble og citron og en super-usund aroniasnaps – også med æble og citron.  Så må man jo lade sin samvittighed bestemme hvilken af de to flasker, der skal hældes op af når man trænger til et skud antioxidanter her hen over efteråret..

Aroniasaften laves ved at dampe aroniabær i en saftkoger en times tid, sigte saften og tilsætte frisklavet æblesaft i forholdet 1:1.  – Samt evt lidt sukker hvis der også er børn indvolveret i sundhedsprojektet.  Jeg havde en liter hjemmepresset most med citron fra haven i fryseren og det gjorde projektet en del lettere.

Egentlig tænker jeg at man ligeså godt ville kunne skære æbler i små stykker, lægge dem i bunden af saftkogerens sigte og så aroniabærene ovenpå og dampe løs.  Så man slipper for at skulle presse æblerne og koge bærene hver for sig.  Alternativt kan man jo også bare købe en god æblemost og blande i !

Saften kan drikkes ren som et slags booster-shot eller fortyndes med vand som saft.

Aroniasnapsen bliver lavet på en flaske vodka, der hældes op i et sylteglas og derefter fyldes op med æbler i både samt aroniabær, revet skal af en øko-citron, samt kandis efter smag.  Ryst glasset en gang hver dag i en uges tid, og så i kælderen med den. Sigtes efter en måneds tid, og justeres med sukker/kandis til den ønskede smag.
Snapsen skal alt i alt stå et par måneder, så den bliver nok et kærkomment – og også helsefremmende – indslag i julefrokost-dagene.

Rigtig god onsdag og SKÅL

Advertisements

2 replies »

  1. Ang. din opskrift på Aronia-snaps.

    Bærerne skal fryses først inden man laver snaps, marmelade eller saft af dem. Dermed frigøres sødmen i bærret. Vi nøjes med at lægge de frostne bær i et syltetøjsglas med vodka i 3 måneder derefter filtreres drikken og hældes på flasker sammen med en teskefuld honning/ahornsirup, så får du din morgenbitter:-)
    Mange hilsner
    Frank og Gitte

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s