Today I do NO work: only fun things. Den Ildrøde To-do-liste.

Søndag formiddag. Jeg har dårlig samvittighed.

Huset er tomt, børnene og Herren er i netop taget afsted til søndags-hygge-klasse-legeaftale-med-de-voksne.  Uden mig.

Det hænder efterhånden hver 2. måned at jeg i sidste øjeblik melder afbud til et eller andet socialt arrangement, således at Herren og ungerne må tage afsted alene. Da børnene var helt små turde jeg ikke andet end at gå med til hver evig eneste institutions-hygge-ting, planlagde omhyggeligt, købte ind og forberedte lækre madkurve, mad til buffeter, tilbød at bage kager til kaffen, pakkede ble-taske, skiftetøj, proppede unger i rent tøj under voldsomme protester osv. Stressede rundt, – ikke fordi jeg havde lyst, men fordi man SKULLE, og for det meste på bekostning af en ide´ til en potentiel opgave eller kunde.

Ofte tog ungerne og jeg alene afsted fordi Herren skulle arbejde og ikke kunne nå at komme hjem i tide, og sådan ER det jo når man arbejder fuld tid og har to timers transport hver vej.  Det kan og skal ingen forlange anderledes. Jeg gik jo bare hjemme alligevel, og havde ikke et rigtigt job.  Jeg var sammen med fire andre blevet fyret fra studiet jeg havde arbejdet i, fordi vi havde mistet en stor kunde, gået derfra på barsel og var gået direkte over til.. tjah. Jo, jow vel havde jeg da et Cvr-nummer, og havde lidt opgaver hist og her, men det var ikke rigtig noget at leve af.. Vel?

Nu er situationen blevet den at jeg på 4. år er “ved at få firmaet op at køre” så jeg igen kan hive penge til huse. Det er ikke blevet så stort at jeg kan tillade mig at leje et studie ude i byen, og det er heller ikke så lille at jeg altid kan tillade mig at holde fri når det er påkrævet.  Ihverfald ikke hvis kunderne skal beholdes. Og det er ihvertfald ikke blevet så stort at jeg kan tillade mig at købe rengøringshjælp og børnehentning+eftermiddagsindkøb.Så jeg arbejder hjemmefra, som så mange andre.  Arbejder hjemmefra og arbejder hjemme.

Det der egentlig gør at jeg stejler og tillader mig at blive hjemme en søndag formiddag – og lader Herren om at sørge for at familien er repræsenteret ved div. arrangementer – er at jeg konstant er omgivet af arbejde i og med at jeg arbejder fra vores hjem. Og for fremtidig reference: Ja, husarbejde er arbejde på lige fod med alle mulige andre former for arbejde. Det foregår bare tilfældigvis indenfor husets fire vægge, og man kan høre hyggelig p2 musik mens man skurer lokummer, renser ovne og afkalker vandhaner.

Hvis der er nogen ( mænd ) der vil bytte så kom frisk.

Den dårlige samvittighed over overhovedet at udgyde brokker fra min priviligerede position hvisler nu inde i mit hovede:  din lille forkælede sjatpisser, der brokker sig over aaaarbejdsbyrden, mens din mand slæber de nødvendige penge hjem. Du sku´ tage at få dig et rigtig arbejde, prøve hvordan det er at stå op klokken 5, arbejde hårdt og så komme træt hjem til sådan en gang kællingeævl. Stakkels din mand, sir´ jeg bare !

Det skal dog slås fast at jeg ikke er bange for at arbejde: jeg har i mange år arbejdet 60-timers uger for nogle af de mest notorisk hårde køkkenchefer i Danmark. Vi arbejdede 12- 16 timer, kørte hjem for at sove 5 timer, og så op og starte forfra.  Fridagene blev brugt på at sove. Og man kunne bare skrubbe af hvis mosten blev for meget: der stod andre i kø for jobbet. Og det var fint. Har arbejdet nattevagter som portier, skiftende tider i butikker, i to år haft job hvor jeg måtte aflevere barn i institution klokken 6:30, køre på arbejde i en anden by – for at komme hjem igen kl 18:30.  You name it.  Det generer mig IKKE at arbejde.

Det giver en mægtig god selvværd, dette at have et arbejde at stå op til, en fornemmelse af at man er noget fordi man kan forsørge, tjene penge.  Og det er fedt at bruge de penge som man selv har tjent. I en del år tog jeg den største pose penge hjem til vores husholdning, og det var også fint.

Iøvrigt har jeg stået op imellem kl 4 og 6 de sidste seks år, udover også at have haft al natteroderiet med baby-flasker, bæ-bleer og diverse hver nat – fordi jeg vågner ved det mindste piv og det gør Herren ikke.

Han har jo også haft et rigtig arbejde at passe!.

Men jeg vil kraftedeme – undskyld jeg bander – have lov til at have FRI en gang imellem nu. UDEN konstant dårlig samvittighed over ikke at leve op til et eller andet ideal af en selvstændig arbejdende husmoder med det perfekte hjem. Men jeg har stadig dårlig samvittighed hvis jeg siger nej til nogen former for arrangementer, fordi jeg er træt og bare har brug for at sidde og stene med en god bog i sofaen.  Eller skrive blogindlæg.

STADIG har jeg dårlig samvittighed hvis de to Ildrøde To Do lister ikke bare er i orden på en daglig basis ( og det er de meget sjældent skulle jeg lige hilse og sige ) :

Hjemmelisten, som er opvask, tøjvask, lækre madpakker og ugentlig planlægning af samme, tøj og skoindkøb samt månedlig sortering efter størelse til ungerne, brændestabling, rensing af brændeovnen, støvsugning, rengøring af køleskab, komfur, køkken, badeværelse, ungernes værelser, læsning med den ældste efter skoletid, bollebagning samt the-lavning til samme når der skal læses, gulvvask, græsslåning, lugning, såning, beskæring ( i sæsonen ), tjeck af børnehaveintra og skoleintra, opfølgning på arrangementer, daglige indkøb, planlægning af legeaftaler, hentning og bringning, bollebagning til legeaftalerne, aftensmad..

Arbejdslisten:  kundeopkald, opfølgelse på kunder, planlægning af fremtidige kunder, hjemmeside-opdatering, ideúdvikling til kunder og mig selv, planlægning og madlavning til samt foto af indlæg til bloggen, opskriftsudvikling, sæsonbetonede billeder der skal tages NU, daglig bogføring, skatteindberetinger, moms osv. opdatering på Dinero, afsteming af konti, og så selvfølgelig aftensmaden..

Intet af ovennævnte er nogensinde bare i nærheden af hvad mange ville anse for værende acceptabelt, men jeg prøver for h.. – søren det allerbedste jeg har lært.

Konstant.  Også når ungerne vågner om natten og jeg ikke kan falde i søvn igen efter at have trøstet. – For så kører den ildrøde To-Do-liste kører straks fra start igen. Og jeg står op og arbejder febrilsk på at indhente den foregående dags forsømmeligheder. Vel vidende at der kun er et begrænset antal timer – alt efter hvornår man står op om natten – til ungerne vågner og morgenritualerne skal køres igennem, med deres portion af små konflikter og moaarhh!!! han sagde/gjorde/hvorfor må jeg ikke/jeg vil ikke, neeejjjj!!!!!..  Man moser igennem det bedste man kan, forsoner, trøster, overtaler, lokker og RÅBER til sidst: og voila´ ungerne er omsider klar til endnu en dag i institutionsland.

Efter aflevering af tullerne kan man så gå hjem til computeren og telefonen igen og genoptage nattens arbejde. MEN nu viser jokeren i dette arbejde-hjemmefra-projekt sig: alle de huslige forsømmelser viser sig i dagslyset og man suser til og fra det ” rigtige” arbejde der giver penge og selvværd over til oprydning, tøjvask, liste-skrivning og planlægning af aftensmaden ( som iøvrigt er en sølle affære mange aftener.. ) Og – blim! – så er klokken halv fire og der skal hentes børn, handles ind, laves mad osv osv.

Resultatet er at jeg nu nærmest hver aften går i seng klokken 20.  Også fredag og lørdag, thank you very much.

For så har jeg, uanset hvor urolig natten måtte blive med to små unger der drømmer og umler rundt, mulighed for at stå op ved 3-4 tiden og have nogle timer til at arbejde på de ildrøde arbejdslister i fred – uden at kunne se hvad der mangler på den ligeså ildrøde husholdningsliste.  Bogstaveligt talt. Aftenerne med masser af vin, smøger og samtaler er druknet. Jeg orker simpelthen ikke længere at risikere kun at sove 3 timer om natten fordi jeg skal kunne fungere som mor og arbejdende menneske i løbet af dagen også. Også weekend-morgenerne går ikke stille for sig med to brødre i konstant arrrgh!-NU-SKAL-DU-DØØØØ!-alderen, så jeg kan ligeså godt stå op sammen med dem, hvis ikke et par timer eller fire før.

Så kan herren i det mindste få sovet længe. – Han ville iøvrigt nok kunne sove fra et eksprestog, der kom buldrende gennem soveværelset.  Derfor de mange børne-relaterede opvågninger fra min side.  Efter seks års vågen kan jeg høre en myg lande på den yngstes pande. Seriøst, det er sket .

Som jeg sidder her alene en søndag formiddag og ved der er to timer – and counting – til familien kommer hjem, ved jeg ikke helt om jeg skal skamme mig gevaldigt eller være ligeglad over at pjække fra arrangementet. Ved ikke om jeg bare er en overforkælet suttebaby, der skal få fingeren ud, eller om der er en form for berettigelse i at have brug for at være alene uden tanke for arbejde, hus og børn.  Selvom det bare er tre timer en søndag formiddag.

5 timer senere:

Iøvrigt har jeg ikke rørt en finger i dag udover at skrive dette indlæg, og middagsmaden er snart klar, så tak til Herren for fred til at nedfælde brok i 6 timer, kun afbrudt af en halv times lur, optænding i pejsen og drenge-badning under de sædvanlige højlydte protester.

Today I do NO work; only fun things.

Og aligevel undrer jeg mig:

Ville dette indlæg mon tælle for arbejde – og ikke pjæk – hvis jeg havde en journalistisk baggrund, var en mand og sad et eller andet sted med min bærbare, mens jeg nedfældede mine overvejelser omkring familie/arbejdslivet? Eller ville det være arbejde hvis jeg blev betalt for at brokke mig i en klumme et sted? Eller ville det være undskyldeligt “arbejde” hvis jeg havde en psykolog ( det har jeg ikke råd til jvf. ovenstående ), som sagde at jeg skulle skrive som en form for terapi?. Hvor går grænsen mellem undskyldeligt arbejde og slet og ret pjækken mon..

  • – Rigtig god mandag morgen –
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s