Fire spørgsmål til Fredags-gæsten: Fie fra Hanegal.

Screen shot 2015-11-06 at 04.47.16

Fie-Hanegal

Fie og hendes mand har i tre årtier insisteret på at det skal være muligt for os forbrugere at handle produkter, hvor sund fornuft, dyrevelfærd og økologi er de bærende værdier.

Hvad fik Jer til at starte Hanegal i sin tid ?

Jeg er uddannet økologisk landmand og min mand Ulrich Kern-Hansen er uddannet Biolog med ferskvandsøkologi som speciale.  Da vi mødte hinanden blev det hurtigt klart at vi ville bruge vores arbejdsliv m.m. på at vise nye veje for fødevareproduktionen i Danmark.  Der var simpelthen brug for eksempler på måder at fremstille fødevarer uden giftstoffer og med bedre dyrevelfærd.
Vores landbrug blev omlagt til økologi i 1980 – så det er 35 år siden.

Hvad har været / er den største udfordring ved at drive Hanegal ?

Vi har været pionerer på mange fronter og det har kostet penge.  Dem har vi ikke haft så mange af og hverken Ulrich eller jeg var bekendt med at fremstille spegepølser, drive virksomhed og have ansatte.  Dertil kommer de meget store udfordringer ved at have detailhandelen som kunde.  Man ved reelt ikke hvad man kan regne med og om de aftaler man har lavet – holder!  -Men man kan dog være sikker på at regningerne bliver betalt!  Vores varemærke HANEGAL er stærkt fordi vi har holdt fast i vores værdier bag vore produkter – uanset hvor meget vi har været presset på priser og samhandelsvilkår. Her holder vi fast – men det er udfordrende.

Hanegal økologiske grise på mark

Griseliv på Hanegals marker.  Foto: Jes Graugaard

 

 Hvis du var fødevareminister, hvilke lovændringer ville du så få gennemført ?

Alle giftstoffer og problematiske kemiske stoffer ville blive pålagt så store afgifter at det vil blive uinteressant at anvende dem – både i landbruget og i fødevarevirksomhederne.  Alle dyr ville få minimum de forhold som er beskrevet i dyreværnsloven.  I dag brydes loven konstant.  Alle skolebørn skulle lære om mad og om hvor maden kommer fra – og naturligvis hvordan man laver god mad, men så skulle jeg måske også være undervisningsminister?

Hanegal-grise-i-sne

Hanegal grise i sne. Foto: Jes Graugaard

 

Hvor og hvordan ville du tilbringe den perfekte efterårs-fridag, – og hvad ville du spise ?

Jeg ville tage gummistøvler på og være UDE og meget gerne sammen med mit barnebarn, Hartvig.  Så kunne vi samle æbler, plukke timian og lave en omgang æbleflæsk med dejlig bacon.  Hartvig kan bestemme om vi skal spise brød eller rodfrugtmos til, måske bare begge dele!

Til Æbleflæsk skal bruges lige dele løg i grove skiver og æbler i både, bacon – så meget som man har samvittighed til.  I dette tilfælde: meget !  Baconen steges sprød på en pande, hvorefter løgene karameliseres i fedtet der er stegt fra.  Når løgene er næsten færdige tilsættes æblerne, halvdelen af den stegte bacon og timian.  Låg på og lad det hele simre til æblerne er møre.  Anret med den sprøde bacon på toppen, timiandrys, godt rugbrød og/eller grov rodfrugtmos.

Æbleflæsk-med-økologisk-bacon-fra-Hanegal

Du kan blive meget klogere på økologi og dyrevelfærd på Hanegals hjemmeside.

En del af Hanegals produktion får elektricitet fra vindmøller. Her er Fie og Ulrich foran Hanegals egen mølle ved indvielsen i 2013

En del af Hanegals produktion får elektricitet fra vindmøller. Her er Fie og Ulrich foran Hanegals egen mølle ved indvielsen i 2013

Hatten af for Hanegal, – og tak fordi I har været med til at give os muligheden for et økologisk, dyreetisk valg når vi handler ind til vores familier.  

Velbekomme!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s