Kryddersprængte griseskanke i brunkål

Brunkål-og-krydderi-sprængte-svineskankegriseskank.jpg

Først en advarsel: hvis man ikke på forhånd har et indgående kendskab til brunkål og griseskanke, samt de effekter kombinationen af disse kan have på kroppen, er det tilrådeligt at starte langsomt op første gang man sætter kålen på bordet.
Brunkål er heftige sager for tarmsystemet, og da det smager så afsindigt godt kan man, hvis man ikke udviser beherskelse ved indtagelse, risikere en ordentlig omgang mavepine grundet store mængder ekstra luft.

-Bare spørg Herren i huset.

Et december for længe siden – inden ungerne, det store hus, De Tusind Pligter og De Ildrøde To-do-lister overhovedet eksisterede, kom Herren tilfældigvis til middag hos mine forældre nøjagtig samme aften som morfar ankom på sit årlige Julebesøg.
Morfar var en stor, Jysk mand, der kunne tage fra ved et middagsbord.  Han nød mad og drikke i den´ grad, og det var en fryd at lave middage til ham. Han spiste altid langsomt og roligt – nogle ville sig omstændigt – tog sig derefter goood tid til at nikke skål hele bordet rundt, nippede til snapsen – Ahhh!.

Brunkål stod højt på morfars liste over livretter, og derfor lavede vi det altid denne ene gang om året, i december måned, når han ankom for at fejre jul sammen med os.  Kålen blev tilberedt med store skanke, flæsk og kålpølser og serveret med rivende stærk sennep, nybagt rugbrød og tandsmør.  Snaps klukkende i høje smukke glas og kolde øl fra kurven på bagtrappen til.

Den benævnte aften, da Herren var med ved brunkåls-middagsbordet, blev der spist godt og meget.  Det var første gang Herren fik brunkål og det´ faktum – kombineret med hans ulyst til at drikke de tilhørende snapse – tror jeg var grunden på at det gik som det gik.  Han fik simpelthen SÅ ondt i maven at han ingen steder kunne være, vandrede uroligt huset rundt, med små afstikkere ud i gårdhaven.  Op og ned af trapper…

Min mor kunne se at han var i pine og gav ham følgende råd, som hermed er videregivet: For ligesom at få masseret maven og det der er indeni den, er det godt at gå en lang tur. Man skal virkelig gå igennem med store skridt. Og så kommer det vigtigste!  Man skal RULLE med hofterne når man går, samtidig med at man lader som om man går på slap line. Sådan som en rigtig Pariser-model.  Bare give slip og RULLE.  Og Herren RULLEDE afsted.  Op og ned af decemberpyntede gader, mens han fjærtede som en virkeligt koncentreret dressurhest.

Om rådet med at rulle derudaf i strakt gå-karriere kommer fra at vores familie stammer fra Sdr. Omme, hvor man har en lang tradition for kapgangens ædle kunst, med flere vundne verdensmesterskaber i baggagen, ligger hen i det uvisse..

Det er nu mange år siden vi har fået brunkål.  Morfar og min ligeså højtelskede far er væk og min mor er flyttet fra huset, men nu er det på tide at mindes og genskabe traditionen, bare under andre former -og forhåbentlig uden flere mavepiner.

BUT BE WARNED..

Til 6-8 personer skal bruges:

To griseskanke – enten købt letsprængt eller ferske –

Kålpølser

Evt. et stykke stribet flæsk eller en kæbesnitte, alternativt et stykke hjemmelavet bacon.  

2 hele hvidkålshoveder

sukker, smør og hele julekrydderier som nelliker, anis, allehånde..

Laurbær og frisk timiam

Hvis skankene ikke er købt sprængte, laves en saltlage af 4 l vand hvori man opløser  omkring 2 1/2 dl salt samt ligeså meget puddersukker eller alm sukker.  Rist og knus krydderierne – der skal mange i – og læg dem i lagen sammen med skankene.

Skankene skal sprænge ihvertfald et døgn, meget gerne to.

sprængte-grise-svineskanke-til-brunkål

Lækre, sprængte skanke

Hvidkålshovedet snittes som man synes, nogle kan lide fin brunkål, andre grov.  Jeg kan lide mellemgrove strimler på 1/2 cm tykkelse sådan ca.

2-3 dl sukker smeltes til karamel i en stor, tung gryde som kan rumme alle ingredienserne.  Når karamellen er fin lysebrun-mellembrun ( ikke alt for mørk: så bliver den bitter ) tilsættes omkring 1/2 pk smør under omrøring. Det sprutter og bruser og ligner noget der er løgn, men det skal nok blive fint til slut, man skal bare blive ved med at røre!

Tilsæt kålen, rør rundt.  Nu klumper karamellen sammen og det ligner en total ulykke.  Varm godt igennem, krydr med peber, put laurbær og timian i gryden og læg låg på.  Knust allehånde og lidt nellike hvis man kan lide det´.  Lad kålen stå og putre ved svag varme under låg en ti minutters tid til den er faldet lidt sammen og begyndt at væske.

Så moses skanke og flæsk/bacon ned i kålen og låget kommer på igen.

 

Lad det passe sig selv en god halvanden time på meget svag varme og tjeck så om skankene er ved at være møre.  De skal nok have en halv til en hel times tid mere.  Pølserne kommes med i gryden de sidste ti minutter.

Når skankene er så møre at de nærmest falder fra benet tages de samt pløser og flæsk op og lægges til side, tildækket.

Hvis brunkålen i gryden er meget våd skal lagen den koges ind.  Tag kålen op og reducer væsken til den er kraftig og sirupsagtig.  Kålen skal ved servering være fugtig men ikke søbende våd.  Først nu skal der smages til med salt.

Varm det hele godt igennem, smag til og server´,- enten i gryden eller på et kæmpe fad med kødet på toppen.  Ved siden af gives sennep, rugbrød, duggede små-snapse og en kølig juleøl.

-Rigtig glædelig december-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s