Smagen af: Klejner vs. Klejner

hjemmelavede-klejner

Klejne [ˈkl̥ainə]: et stykke tungt, fedtet bagværk der traditionen tro påduttes uskyldige kaffe-gæster omkring juletid.

Konsistensen er klæg og samtidig mærkværdigt tør – man forestiller sig at spise fugtige papkasser. Smagen: let sødlig/melet. Særlige kendetegn: Ens fingre lugter svagt af friture når man efter en klejnebid fører kaffekoppen op til munden for at skylle papfornemmelsen væk.  Klejner købes i gennemsigtige salatbakker hos det lokale supermarked i 5 a´6 stks portioner. Klejner kan – opbevaret i føromtalte salatbakke –  holde sig ca. 6 mdr i brødskabet uden nævneværdig forringelse af hverken smag eller konsistens.

Hvis man som jeg har et nærmest fjendsk forhold til de uendelige plastic-stabler af klejner og andet “kage” bras, som de store supermarkedskæder op mod jul falbyder, og uden blusel lader som om er de ægte varer, kan man her finde opskriften på hvordan det fine, danske julebagværk – der er klejnen – også kan opleves.

Enter: Hannes klejner. Et stykke sprødt, bagværk med et porøst og samtidig letsvampet indre. Duften er delikat kardemomme-krydret, smagen har tydelige noter af appelsin, citron og smør.  Klejner serveres nybagte og lune. De kan nødtvunget holde sig to døgn i brødskabet, svøbt i pergament og pakket i tætsluttende kagedåser. Absolut ikke længere!!  Særlige kendetegn: klejner bages højest en a´to gang årligt og nydes i selskab med familie og/eller venner. Klejner er en delikatesse og skal ikke spises gedulgt under dynen.  Hjemmelavet glögg er en god ledsager til klejner, der har godt af et lille spark for at opveje deres fede noter.

Det smarte ved denne opskrift er at man i god tid inden julefesten har lavet dejen, vredet klejnerne og pakket dem på frost så de er lige til at tage op og putte i deres palminske bad.  De rå, vredne klejner kan alternativt holde sig et par dage i køleskabet, pakket i pergament.

Det sjoveste ved at lave klejner er absolut at bruge klejnesporen, samt at vride dem.  Man kan komme til at lave mange sjove former inden skæring og vridning sidder i skabet.

Morfar var en stjerne til at vride klejner,- et strålende eksempel til efterfølgelse i tålmodens kunst. Med håndflader så store som spadeblade, monteret med enorme pølsefingre for enden, kunne han i timevis stå i min mors diminutive køkken og vride hvad der i hans hænder lignede mikroskopiske klejner. Kun et lille suk og et bestemt vrid med kroppen afslørede at han bestemt ikke var i sit rette element.  Smukke og særegne blev klejnerne og heldigvis for morfar ventede glöggen så snart den sidste pose var pakket.  Eller lidt før.

Ligesom med pandekager går første hold klejner man koger altid fuldstændig i smask. Enten er olien for varm, eller for kold, og man når altid liiige at tænke ” årh, for faen! kom nu!” inden de lykkes.

Og de er besværet værd.  Om ikke andet skal de laves for at få imprægneret smagen af RIGTIGE klejner i ungernes hjernebark,- så de ikke ender med at tro på at supermarkedernes klæge dejklumper har noget som helst at gøre med jul.

hvordan-man-former-hjemmelavede-klejner

Denne portion er forholdsvis lille,- det kan betale sig at lave dobbelt og fryse ned.

240 g hvedemel

60 g kartoffelmel

70 g koldt smør

90 g sukker

1 knivspids salt

1 knivspids hjortetaksalt ( en jydsk knivspids er en lille teskefuld )

2 tsk stødt kardemomme

revet skal af 1 citron og 1/2 appelsin

2 æg

2 spsk piskefløde – 38%

Desuden: to pakker palmin

Alle de tørre ingredienser blandes, smørret hakkes/nulres hurtigt ind i melblandingen, hvorefter æg/fløde piskes grundigt sammen og tilsættes. Røres til dejen lige er helt samlet, ikke for længe.  Nu er dejen meget blød og man tænker at den aldrig vil kunne rulles ud. Den skal bare pakkes i film og på køl et døgns tid og så er den fin.

Så skal der rulles og spores og vrides og pakkes.

Dejen rulles ud til omkring en halv cm tykkelse,- gerne en mm mindre, og derefter gør man således:

 

Palmin varmes op i en gryde, der har en passende diameter til at kunne rumme en tre-fire klejner ad gangen.

Når olien syder omkring enden af en tændstik – eller et andet stykke træ – er den klar.

Klejnerne drypper af på rigelige mængder køkkenrulle.  Hvis man som jeg kan lide lidt pynte-dims, anrettes klejnerne på et smukt fad pyntet med kristjørn, og får et drys flormelis lige inden servering.

– God Julefest –

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s