Duften af mormors jul: Anderledes sprøde & krydrede pebernødder med perlesukker

Krydrede_sprøde_pebernødder_med_perlesukker

Mon ikke de fleste kender oplevelsen af af blive ført tilbage i tiden og pludselig havne i et specifikt minde via en duft eller en smag?

I går bagte den ældste og jeg Mormoroldes pebernødder.
Da jeg ikke fra naturen er udstyret med et bage-gen, har jeg ikke bagt disse pebernødder i umindelige tider og da opskriften er ret speciel med en kraftig krydring, ej heller smagt dem nogen andre steder.  Opskriften fik mormor i sin tid af en af sine elever fra folkeskolen i Sdr. Omme, og så vidt jeg ved stammer den oprindeligt oppe Nordenfjords fra.

På det tidspunkt i går eftermiddags, hvor den første pladefuld nødder kom ud af ovnen og stod til afkøling, ploppede jeg fraværende en nød i munden på vej over til den ældste søn, som havde brug for en hånd med udrulningen og PAF! – stod jeg pludselig som 6-årig på min skammel ved siden af komfuret i køkkenet hos mormor, og var ved at skære pebernødder til lyden af en af mormors elskede klaverkoncerter fra transistorradioen.
Russi, den tykke gamle labrador sad ved siden af skamlen på det bløde brun-mønstrede linoliumsgulv, og ventede stille og høfligt på en hapser, og mormor var ved at lave den hemmelige krydderi-blanding til de bagte mandler, som var min mors yndlings og udelukkende blev lavet til jul.

Mormor fortalte altid om gamle dage.  Noget med at der hver jul kom en gammel pige til mormoroldes hus som var vildt god til at vride klejner og at man kunne godt få hendes opskrifter helt gratis, men man kunne ikke købe hendes hænder, så man selv blev god til at lave mad og bage julekager. Det hed håndelag og det havde den gamle pige masser af, men hun ville ikke give noget fra sig.  Fjollede ting altid.

Det var vigtigt for mormor at man lyttede efter, men det hele gik ind af det ene øre og ud af det andet og brudstykker fra flere historier smeltede sammen til eventyr om en pige der var Pigen i Huset, og som altid fik de 100 øller nede i kælderen til at eksplodere når den vandrende mand kom forbi, fordi de var hjemmelavede og havde mælkebøtter og champagnepropper i.  Når mormor fortalte historier om propperne og Pigen i Huset var hun altid ved at dø af grin, og måtte holde fast i bordpladen for “ikke at dejse omkuld ”  Eftermiddagene i køkkenet var uendelige, og alt var lunt og trygt.

Morfar var på arbejde og når han kom hjem vankede der risengrød med sødbitter næsekløende nisseøl ved træk-ud bordet i køkkenet og man måtte tage kanelsukker “til man skammede sig” – og så skammede man sig næsten med det samme, for hvor mange skefulde betyder det egentlig? Derefter godnathistorie om den egenrådige heste-nisse Hyggen, liggende under den kæmpe kolde dyne oppe på gæsteværelset, med Russi i fodenden af sengen, og det gyldne aftryk af mormoroldes ansigt brændt ind i spejlet overfor sengen.

Store julebagningsdag med maven fyldt af risengrød med smørhul, og den stensikre overbevisning om at julen kom og ville blive ligesom alle de andre jule og at tiden aldrig ville kunne ændre noget som helst ved det.

Tilbage i køkkenet år 2015 er den ældste allerede ved at være jævnt træt af at skære pebernødder, og jeg bager de sidste plader selv, vel vidende at det nok ikke batter meget at fortælle ham historier fra gamle dage.  På en god dag har han nemlig et attentionspan som en guldfisk, så jeg slipper ham ind til sin IPad og et spil Jule-minecraft mens alle indtrykkene og følelserne fra turen til julen i starten af firserne klinger af..

Jespers pebernødder – eller pindsvine-pebernødder ( fordi de stikker inde i munden ) laves således:

1/2 kg perlesukker
3-4 æg
1 stor tsk hjortetaksalt
ca. 1/2 kg mel
1 stor spsk kanel
1 spsk kardemomme
1 spsk ingefær
1 tsk nellikker
1 tsk peber
1 tsk allehånde

Æg og sukker piskes sammen, alle de tørre ingredienser blandes og tilsættes.
Dejen rulles ud til lange pølser og skæres i små bidder,- nødderne hæver en del når de bages, så de skal ikke være for store.

Bages i ovnen på 200 grader en fem-ti minutter og pakkes når de er helt kolde.  Pebernødderne holder sig længe fint sprøde i kagedåser.

Knase – knase – knase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s