Snart dages det – fantasier om have, prikle og så-tid. Nu med reality-tjeck.

Apistar,  Melothria scabra, Lactuca stavia L. var. longifolia,  Pisum sativum var. sativum, beta vulgaris og Cucurbita pepo.

Det lyder som unævnelige sygdomme og er i virkeligheden de latinske navne for en æblesort, melonagurk, romainesalat, marvært, rødbede og squash – og samtidig et meget lille udpluk fra frø-ønskelisten til år 2016.

Noget af det aller-hyggeligste jeg kan bruge et par eftermiddagstimer på her i den mørkeste vinter ( hvis man kan tilstedes minecraft-fred og de ildrøde to-do-lister enten er nogenlunde udført eller godt og grundigt fortrængt,- som oftest det sidste ) er at lave haveplaner og skrive frø-ønskelister.

Frem med Håndbog i selvforsyning, Økohaven og ikke mindst min bibel: Camilla Plums Grønt.  Kæmpe-blokken, hvor planerne fra forrige år er at finde, resterne af sidste års frøposer, linial, yndlingskuglepennen og et glas portvin i en solstråle ved syd-vinduet og der er dømt ultimativ lise for sjælen og luksuriøs dagdrømmeri..

.. Hvor rødbedtoppene strutter med deres bolchestribede blade og fjerlette gulerodstoppe vajer yndefuldt i skøn frodighed imellem løgtoppe foran de praktiske, stabile men samtidig dekorativt espalierede kæmpe-ærteplanter, som viser en overdådig farvevariation fra kridhvid over himmelblå til nærmest sort-violette blomster, der drypper dug ned i mit udslagne hår, når jeg går under deres 3 meter høje frodighed for at beundre aspargesærternes ildrøde, småbitte blomster og nippe en engelsk golden shrimp-voksbønne.  De valske bønner stræber mod himmelen imellem kartoflernes grønne toppe og de nys afhærdede tomatplanter nærmest drukner i den vilde basilikum, hvor øre bier sværmer i de hvide blomster, Kirkes blommerne blomster og Van-kirsebærene har lige sat tusiner af bæransatser, roserne busker sig og kæmpeverbenaen strækker sig, georginerne skyder som gale og tæpper af timian lindrer trætte trædepuder med berusende æteriske olier….

You get the point.

Virkeligheden er naturligvis altid en anden.

Første år vi havde have druknede vi i mandshøje tidsler og to meter høje selvsåede pastinakker.  Året efter anlagde jeg om foråret – inden der kom blade på træerne – bede i hvad viste sig at blive en totalt kulsort skygge under et ti m højt fuglekirsebærtræ, året efter under et valnøddetræ ( nej, jeg husker ikke godt og tænkte at det ikke ville blive så galt igen med den skygge ).

Så plantede jeg frugttræer under naboens helt-op-til-skel-stående 100-årige blodbøg.  De har efterhånden fået en meget sjov, nærmest 90 graders vinkel oppe ved kronen i deres stræben efter en lysstråle, og gav i udbytte sidste år 4 små, blege kirsebær.  Ja, de burde flyttes.

Så fik vi hjælp til at lave fine, fine højbede i genbrugstræ.  Hvorefter jeg foråret efter toppede dem op med ren kompost fra genbrugspladsen, hvilket resulterede i at alle de omhyggeligt såede frø blev afsvedt i deres spæde ungdom.  Kun hjulkronen kom i rå mængder.  Men det gør den altid i vores have, overalt hvor der et et ledigt stykke jord.

-Var iøvrigt i Kbh sidste sommer, og så på den sædvanlige slentretur i vores gamle Hood mellem Istedgade og Vesterbrogade en fin, ny blomsterbutik hvor de solgte fine hjulkroneplanter i potter a´90 kr stykket.  Jeg var ved at kløjs i min latte og har siden da tænkt på hvordan jeg kan få del i det overflødighedshorn af Københavnere, der betaler rå mængder penge for hvad der på sydfyn bliver anset for værende ukrudt. Hermed er det bekendtgjort; I skal alle være velkomne i min have og hente hjulkroner til en tyver stykket.  Jeg giver enda kaffe med økomælk.

Så blev jeg gravid og der skete ikke rigtigt noget på højbedsfronten, eller nogen andre fronter for den sags skyld i et par år.

Sidste år var jeg nogenlunde ovenpå igen og toppede endnu en gang højbedene op med rå kompost fra genbrugspladsen.

Hvorfor f..i..h gjorde jeg så det vil man måske fornuftigt spørge?  jo, fordi det skulle være NU der skulle sås, og jeg havde ikke tid til at vente på, ej heller råd til at købe jord til at fylde op.  Så sidste år skete der heller ikke meget på højbedsfronten. Selvom jeg såede af fire omgange i den tro at NU måtte jorden da være klar, og afgødsket en smule…

DOG anlagde jeg et par vinde og skæve, intermistiske bede af tiloversblevne mursten på græsplænen,- fordi det skulle være NU og jeg havde ikke tid eller råd til at købe træ og jord osv. osv.  I disse bede blev der sået ærter.  Se evt miseren HER og husk det nu.

Der er et mønster her, og jeg er meget bevidst om udfordringen.  Jeg er utålmodig, impulsiv og totalt udenfor rækkevide hvis jeg får en  “genial” ide´ som skal afprøves. Samtidig er jeg meget doven og springer helst over der hvor gærdet er i stykker og har en tendens til at tro at selve vejrliget kan bøjes efter mine ønsker.

I år – til næste år – altså:  I 2016 skal det være løgn!

Jeg laver planerne her hen over vinteren og OVERHOLDER dem når kirble-krablen i fingrene for alvor begynder at trække mig udenfor.

Husk det nu!

Denne post vil løbende blive opdateret efterhånden som haveplanerne tager form.

-Glædelig 2. juledag-

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s