Creme brulee revisited. Konfettiplagen og Nytårsdessert.

Ceme-brulee

 

Jeg tænker bare.. hvordan sidder den FAST deroppe.. jeg mener, det må da gøre ondt.  Især når den skal ud, – jamen er det ikke rigtigt eller er det bare mig? Har aldrig forstået konceptet..

Nytårsdag omkring kl 3 morgen, og stadig lyder det bang-bang! udefra den kulsorte villavej. Ungerne har på skift sovet et par timer og er nu alle igen stået op, og ligger bunke-henslængt i sofaen indhyldet i dyner, chips, kransekagekrummer og serpentiner.  Den ene spiller Minecraft, den anden ser Paw Patrol og den helt store – som snart ikke er et barn længere – hemmeligholder sin telefon med ørebøffer på.

De voksne ved bordet i stuen ved siden af, diskuterende spiraler med og uden hormoner, samt deres praktiske anvendelse.  I selskabet en kandidatstuderende jordemoder, en overlæge i gynækologi, en oliehandler – foruden turban og mustache-  Herren i huset og jeg.

Oliehandleren, der ikke helt forstår konceptet omkring spiralerne får tegnet og fortalt, det er mægtig interessant, og pludselig får jeg en overvældende og på tidspunktet meget logisk trang til at delagtiggøre selskabet i mine personlige erfaringer.  Sådan helt: her ligger jeg på lejet hos gynokologen på hospitalet og så…

Det er ikke fordi vi er en close-knit gammel vennegruppe der har fulgt hinanden i årevis og kender alle kringelkroge og hemmeligheder hos hinanden.  I virkeligheden er kun anden gang vi holder middag sammen, men der er bare den der stemning, skildpadestemningen, hvor alle har helle og taler af karsken bælg.  Det er jo nytårsaften og alle har drukket en del gode vine og champagner, og jeg kan faktisk ikke huske om jeg nåede at fortælle den bloddryppende beretning fra hospitalet eller ej – men stemningen husker jeg.  Det der rum hvor alle på samme tid er trygge, åbne og tillader sig at være sårbare og fjollede.

To timer tidligere har børnene ( måske en lille-bitte-smule opfordret af undertegnede ) insisteret på at fyre bordbomer en masse af ved selvsamme bord og alt er smurt ind i smuk, glitrende konfetti.

Det glimter fra glasene med Grand Mariner, fra champagnefløjterne, fra toppen af kransekagen, bourgogneglassene og sørme også fra Herrens kaffekrus og selv fra min beduggede og dejlige, elskelige skildpaderus kan jeg mærke et lille stik af heksefryd over at hans kop svømmer over af glitterrod og uskab.

Herren har en udtalt forbi overfor rod på alle planer.  Det kunne i vores tidligere liv fucke ham op at jeg lod mælken stå på køkkenbordet efter at have skæket et glas, eller at planen for fridagen blev ændret i sidste øjeblik.
Og så fik vi børn, hvilket selvsagt ikke gjorde ryddeligheds-situationen bedre, især ikke da selvsamme Herre højest besynderligt samtidig har et enormt problem med at smide noget som helst ud, og stædigt hæger over gamle plasticdimsedutter fra da ruder konge var knægt.

Selskabet bryder omkring klokken fire op med ønsker for en god nattesøvn og dejligt nyt år – vi ses i morgen! og ungerne bæres ovenpå i seng under mere eller mindre højlydte protester.

Da ungerne står op igen er det snart middag, og oliehandleren og jeg rydder op,  vasker glas og tallerkener op over store kander kaffe og ungerne flyder ud på sofaen indsmurt i glitrende, nu statisk ladet konfetti.

Herren vågner også snart og kaster sig straks over støvsugeren.  Han suger og suger og suger alle glimte-strimlerne op fra borde, fra stole, fra vægge  ( kastning med konfetti er iøvrigt en rigtig god måde at detektere spindelvæv på vægge og under lofter på ) fra sofaer,  fra råbende børn og fra rædselsslagne katte, mens han indædt informerer om at den nye støvsuger absolut ikke suger mere eller bedre end den gamle og at jeg er blevet snydt i forretningen da den blev indkøbt.  Min kære rummelige, originalt tænkende one-of-a-kind mand er blevet nytårs-transformeret til en housewife from hell.

Jeg går i køkkenet, bunder en rest flad champagne og tager fraværende en håndfuld konfetti i lommen.  De næste par timer bliver den ujævnt distribueret på gulve og andre horisontale overflader – bare fordi. Og arch! hvor er det tarveligt, men også lidt sjovt at følge hvordan frustationen øges for hver glitrende papirstykke der dukker op på herrens veje igennem huset med støvsuger og knibende fingerspidser.

Undskyld og undskyld. Det sker ikke før til næste nytår igen, det lover jeg.

Inden skildpade-sessionen og konfettiplagen fik vi Creme brulee med Grand Marnier flamberede hindbær:

1 l piskefløde

2 stænger god vanille

en knivspids salt

50 g sukker

12 æggeblommer

 

Fløde og flækkede, kornudskrabede vanillestænger ud varmes langsomt op til kogepunktet.

Æggeblommer og sukker piskes sammen og den varme følde tilsættes lidt efter lidt, varmes igennem -det må ikke koge! – og sigtes over i rammekiner i vandbad.  Bages ved 120 grader til midten stadig er blævrende og kanten har sat sig – ca 30 – 40 min.  Eller måske aldrig, se evt her.

Køl ned, karameliser toppen med et tyndt lag sukker og en lille bunsenbrænder og dæk derefter med flamberede hindbær:

Hindbær varmes i et fladt, ovnfast fad, overhældes derefter med Grand Marnier, antændes og bæres smukt brændende med blå flammer ind til gæsterne.

– Endnu engang godt – og ryddeligt – nytår –

NB: Et tip fra Heston B vedr citrontærte ( æggefyldet minder meget om creme brulee ) er at bage til temperaturen i mindten af cremen er 80 grader.  Skal prøves næste gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s