Oh, but why unger ? Hverdag og gæste-culottesteg Sous Vide.

Mør-rosa-coulottesteg-sous-vide

Mandag morgen, og hverdagen begynder efter en lang juleferie. For ungernes vedkommende har den været fyldt med tidlige morgener foran ilden i pejsen, under stadig sovelune dyner i sofaen. Stearinlys og påtvungen tyve minutteres ro før der tændes for noget som helst elektrisk – overhovedet, tak!  – ( Bortset fra mors computer, der har brummet siden sen nat eller meget tidlig morgen, og den tæller ligesom bare ikke med, hvis den når at blive slukket i det split-sekund stuegulvet betrædes af barnefødder )

Fjernsyn og Ipad fra morgenstunden, sukkermorgenmad og nutella på rundstykker direkte efter havregryn, minecraft til det står ud af ørene, lillebrors bamser overalt og bare drengenumser.

De obligatoriske og åbenbart helt, helt nødvendige kerne-nedsmeltninger over at man som 3 og 6-årig på et tidspunkt hver dag – ja, OGSÅ selvom det er ferie – bliver tvunget til at tage kluns på sin drengekrop og bevæge sig udenfor på gå, cykel, gæste eller -handle-ind-tur.
Mega sur og stor-råbende afsted og jeg flytter bare over til mormor, ammen det gør jeg og øv dumme, dumme lortefar og den lille står og HYYYYLER vil ikke have DE sko på men RAKETstøvlerne moaaar! og naaajjjj!! og man når som voksen seriøst at overveje hvid slavehandel, jammen bare for faen for at få noget FRED og hvorfor er det sådan HVER gang vi skal ud af døren og SÅ får herren i huset også et fur: kan I dog ikke bare se at komme AFSTED nu?! for f…jeg SKAL arbejde nu, smut SÅ! ARCH altså!

Ved hjemkomsten to børn i strålende humør, nu med røde friske kinder. Oh, but why unger?…

Så direkte ind i sofaen foran pejsen, af med klunset, ned under dynen og Ipad og Paw Patrol på fjerneren og åhhhh, MÅ vi ikke nok få en portion snacks eller osteguffere hvaaa?!  Hvorpå svaret oftest lyder mumlende ude fra køkkenet, inde fra studiet eller bag computeren ” åh, ja frokost! Det glemte jeg ..”  og så en hastigt smurt makrelmad på en træbrik og Ipad og Paw Patrol. Og snacks og osteguffere, og har vi noget til at dyppe i, hva? Og kommer der gæster i dag, hva mor?  hvad skal vi have og arjj kan vi ikke bare få laks, hva? jammen kan du så ikke bare ryge en, hva? Moar?!

Herren og jeg har begge arbejdet julen over, og det har liiige praktisk hængt sammen således at al festivitas kunne afholdes planmæssigt, dog medførende mængder af dårlig samvittighed over henholdsvis det umådeholdent store børneforbrug af fjernsyn og Ipad, og de mere end sædvanligt korte voksenlunter over drenge-nedsmeltningerne.

Næste jul skal vi nok være mere overskudsagtige, unger.  Promise..

I skrivende stund er klokken lige omkring 4, mandag morgen og jeg sidder og tager mig gevaldigt sammen for at denne mandag-tilbage-til-institutionsland-efter-16-dages-ferie skal blive nogenlunde hyggelig for alle indvolverede.  Vil se at få pakket tasker, få fundet skiftetøj og flyverdragter og fimbulvinterstøvlerne frem fra skabe og skunke, smøre madpakker, tænde stearinlys, krasse to sæt rent børnetøj frem af bunkernes dyb og hænge det over pejsen så det er lunt og dejligt at få på og så tage en DYB indånding inden ungerne står op og det for alvor bliver mandag morgen i hverdags-vinterland.

Til aften skal vi have biksemad af de endegyldigt sidste rester af sous-vide Coulottestegen fra nytårsaften.

En Coulotte på 2 kg – sidste år indkøbt privat og slagtet på Vester Åby slagtehus – brunes meget, meget grundigt af i andefedt eller klaret smør, køles ned og vaccumpakkes med rigelige mængder krydderurter efter smag.  Rosmarin, salvie, timian og laurbær.. Sørg for at der ikke er så meget som et miligram jord på inden det pakkes.  Salt og peber i liberale mængder, samt lidt sukker også.

Til to kg coultotte passer det med 9-11 timers sous-vitering ved 54 grader – så er kødet rødt, mørt og har samtidig stadig en god struktur.  Kødet kan nu holde sig på køl en uges tid og skal bare brunes grundigt igen og derefter på panden i ovnen til det er gennemvarmt ( til temperaturen er oppe på 54 grader igen )
Det med at tilberede og gen-varme var aldrig gået hos nogen af mine tidligere køkkenchefer, men det fungerer rigtig godt i et privat køkken hvor tiden er begrænset, og man må passe madlavningen ind når der lige er to minutter.

VI fik Pommes Anna og portvinsglacerede bananskalotter til.  Dejlig gæstemad, der kan klargøres i rigtig god tid og bare skal samles når gæsterne er gået til bords; og genialt til det hjemmearbejdende folk med børn på juleferie.

Rigtig god vinter-hverdags-mandag

Ps. Klokken 8:30. Den holdt ikke helt, den med hyggelig mandag morgen i vinterhverdagsland, selvom intentionerne var gode nok. Undskyld drenge, jeres mor er en sur gammel og utålmodig mappedulle, der råber alt for højt.. Vi prøver igen i morgen.

-Suk-

 

 

 

 

 

 

Advertisements

2 replies »

  1. Jeg elsker dine beskrivelser af det travle børneliv 😍
    Rigtig godt nytår til dig og dine kære drenge. Vi ses snart!!!

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s