Januar. Detox-ingefær-grønkålskur. Nej, vel?

smoothies-ingefær-gurkemeje-og-spinat

Jeg er en af de der fede danskere.

Altså fed i ordets bogstaveligste forstand.

Jeg drikker alt-alt-alt for meget vin, spiser hvad jeg har lyst til lige netop nu, dyrker ingen motion og tilbringer det meste af min dag foran en computerskærm. Hedonist om en hals.

Har altid haft en vag, moderlig bekymrethed tilovers for fitness-detox-stram-op-grøn-smoothie-medbringende-kvinder, fordi det virker som om halvdelen af deres liv bliver tilbragt med at overvåge vægten og planlægge næste mikroprobiotiske måltid. Som oftest noget i retning af skyr toppet op med granola af tørrede hvedeskaller og fem blåbær.  I kender typen. Og smoothies bestående af blendet grønkål med spinat og tre vindruer lyder bare liiiige sundt nok. For mig er en smoothie masser af jordbær, banan og appelsinsaft – og jotak, da gerne med et ordentligt skud vodka i.

Forleden så jeg inde på spisestuens gode side et par billeder af en smart lille smoothiemaskine, og tænk: det så sørme lækkert ud. Humm.

Umiddelbart efter løb jeg tør for min ingefær/gurkemeje/peber drik – det eneste kosttilskud der tilstedes voksne her i huset – og SÅ havde de i  Føtex  i dag et helt bjerg stående af netop sådan nogle smoothie-maskiner som hos spisestuen, og det slog mig at man jo kunne lave en smoothie med ingefær og gurkemeje om morgenen og det ville måske være lækkert nok.. når nu morgenmaden plejer af bestå af 5 kopper kaffe. Drengene elsker jo også smoothies ( uden vodka of course !) og den var billig: – 50% stod der, og jeg kunne jo nok trække den fra og pigeweekenden er lige om hjørnet og man kan også nok bruge den til Lime/mynte/ingefær daiquiri og, og, og skæbne?

Nu sidder jeg og suger banan/ingefær/gurkemeje/citron/spinat af en af de der ømme sutte-smoothie-flasker. Og det smager jo FANTASTISK.  Jeg er helt solgt, og undskylder for min tidligere kikken-ned-af-rynket-næse.

Til en halv l smoothie brugtes to bananer, 3 cm frisk ingefær, ditto gurkemeje, et ordentligt drej fra peberkværnen, saft af en halv citron samt to ordentlige håndfulde spinat.  Top op med 1/2 – 1 dl vand og blend.  Avocado ville nok også være godt, jvf Spisestuens opskrifter.  Og quinoa skulle jo egentlig smage fint nok, gad vide om det kan blendes med.. mulighederne er jo uendelige!

Måske starten på et lidt sundere liv, who knows?

Jeg kender ihvertfald et par bananer der bliver glade når de kommer hjem fra institutionerne i eftermiddag og får hver deres sutteflaske – jammen, de ER da fjollede – med banan-jordbær-smoothies at muntre sig med foran fjerneren. Undskyld! – med lektielæsning og kreativ legobygning.

-Rigtig god onsdag og Campai!-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s