Hvad skete der med Renault 4 ?. Boller i karry.

Boller-i-karry

Herren i huset blev i sin tid kærester med en pige som på en helt almindelig pliske plaske grå regnvejrs mandag-morgen kunne finde på at stege en kylling, bage en enorm quiche Lorraine, pakke champagne og picnickurv i en gamel postbil-renault 4, køre til vandet og holde mandagsfest for to, siddende i bagsmækken ved vandkanten. For derefter at regnvejrs-skinnydippe under høje hyl, bare fordi.
-Som altid kørte alt for stærkt med Mr. Bungle på cd-afspilleren ( den gode gamle cd.. ) for fulde hørm over den jyske hede på vej til to impulsive fridage dage i paradis i sommerhus på kysten. Bare fordi man kunne når man nu endelig havde fri, og det sjoveste altid var at gøre det man lige fik lyst til,- og gøre det lige nu.

Hun kunne finde på at kunne hoppe på det første, det bedste tog fra Paris ( herren boede med denne kæreste der´en periode ) sydpå og lade en mønt bestemme på hvilken station man skulle stå af og tilbringe et par feriedage.  Holdt impro-middage med 6 retter mad, arbejdede på restaurant 18 timer i streg og kom stadig hjem og var klar til fest klokken 2 om natten.
Hvis herren vidste hvem denne kæreste skulle blive transmogryffet om til tror jeg at han ville have været mere forsigtig med at holde fast på hende.

20 år senere sidder selvsamme kæreste et sted i provinsen en helt almindelig pliskeplaske grå regnvejrs-mandag-morgen og gaber kæberne af led. Uvasket og 20 kilo tykkere, morgensur og med kaffeånde. Hun skal ihvertfald ingen steder i nogen renault-postbil 4, og bestemt da ikke til vandet med champagne og skinny-dipping. Du kan godt tro nej makker.
Hvad skete der ? ( De fleste kvinder kender nok svaret )

Børn. Det var det´der skete.

Børn og barsel og natteroderi ( nej, ikke den sjove slags, men splat-bleer og pinefulde røde numser og flasker og febrile, hostende unger og moooaarrr!!!! ) firma og husprojekter og periodisk arbejdsløshed og dødsfald og sygdom og frygt for at miste..  Vel egentlig bare LIVET.
Ansvar, ting der SKAL gøres og ordnes hvis familien og ungerne skal trives og hverdagen forløbe uden for store humpler og pothuller på vejen.

– Enormt vigtige og samtidig så dybt trivielle ting som at købe vinterstøvler og flyverdragter. Sortere tøj efter størrelse. Smøre leverpostej på rugbrød. Tjekke tilbudsugen efter mælk. Samle de samme bamser/legoer/beyblades op fra gulvet hver morgen. Vaske gulve efter de samme mudderstøvler.  Måle op og lægge børne-strømper sammen i to forskellige størelser, men alle sorte ( Ja, det var ikke det smarteste indkøb til dags dato ).

Og tålmodigt ( yeah, right.. ) lytte på børne-protester samt ihærdigt fremførte, endeløse og oftest totalt uforståelige argumenter omhandlende hvorfor man som henholdsvis 6 og 3-årig absolut bare ikke lige i dag skal have tøj på / i børnehave / i skole / med ud at handle / have sele på i bilen / i seng / stå op / i bad / spise sin mad / slukke fjernsynet og Ipad / og rååååb og hyyyyl / kan I dog ikke BARE FOR F.I.H bare være STILLE. I TO sekunder bare..  Jammen, jammen. You get the point.

Det mest sørgelige ved kedeligheds-transformationen er at den tilsyneladende ofte går hen over hovedet på mænd. De stakler vågner bare op en dag og ser deres dejlige kæreste er blevet ´mogryffet om til en slatten karklud, der mopper rundt i huset og vrisser og ikke er til at stille tilfreds på nogen måder.
Man må undre sig!
Den dejlige kæreste er jo derinde i karkluden et eller andet sted, men skal bare liige have ungerne op af deres senge, lave morgenmad, smøre madpakker og aflevere børn i div. institutioner, handle ind, lave mad, støvsuge, rydde op, ordne regnskaber, til et par møder og hente ungerne i institutionerne igen inden hun igen kan hoppe i postbilen, slå håret ud og være klar på de vilde vover.
Hvis ikke hun da ikke er faldet i søvn undervejs.

Så, ja.  Der går nok et par år endnu. Ungerne skal først kunne være alene hjemme et par timer uden at slå hinanden ihjel eller stikke brand på hytten. Der er nemlig kun plads til to i en Renault 4-postbil, herren og hans nye, gamle kæreste.

For at det ikke skal være løgn skal vi have boller i karry i dag, og madmæssigt kan det næsten heller ikke blive værre for herren.
Her i huset er Boller i karry ungemad der batter, og man kan roligt skrue op for karryblusset så de små smagsløg vænner sig til at spise krydret mad også.

Note: havregryn og gulerødder i farsen og tonsvis af revne grøntsager i sovsen er egentligt en uskik og min mor, som er bollernes mester, sidder med garanti lige nu og korser sig, men det er en god måde at få lidt ekstra fibre og grønt i ungerne, og det smager fint.

1 kg hakket svinekød, eller svin/kalv.  Købet skal så meget fedt i, som man nu synes. Som med mennesker gælder tommelfinger-reglen: Lav fedtprocent = tørre boller, men til gengæld fin figur.

Et par løg, groftrevne

Et par gulerødder, mega fintrevne

Salt, peber

Et par æg, eller tre

Omkring en halv dl rasp – eller endnu bedre – daggammelt brød uden skorpe udblødt i mælk og ca. en dl havregryn

fløde eller minimælk ( se note under hakket svinekød )

Til sovsen:

kogevand fra bollerne

En ordentlig stak groftrevne gulerødder, løg og knoldselleri

Smør, mel, karry, laurbærblade

 

Kødet røres sejt en 5 minutters tid med en spsk salt, tilsættes derefter løg, gulerødder, rasp og havregryn.
Tilsæt æggene et af gangen, og til sidst fløde/mælk til konsistensen er som frikadellefars. Smag til med salt og peber.  Hvis man ikke er sart smager man farsen rå, ellers kan man lige stege en lille delle. Lad farsen hvile et par timer hvis der er tid til det.

En stor gryde vand sættes over og små boller fars sættes i og simrer et par minutter. Efterhånden som bollerne bliver færdige lægges de over i en skål med en tallerken over som låg.
Når alle bollerne er færdige sigtes kogevandet og GEMMES.  Jeg kan stadig af og til finde på at tage hovedet under armen og smide det i vasken.  Altså kogevandet, ikke hovedet!

I gryden steges nu en ordentlig stak revne løg, gulerødder og selleri til de er helt, helt møre, lysebrune og faldet sammen. Det tager længere tid end man lige regner med, en 10-15 minutter. Tag dem op og gem.

I gryden smeltes så ca 100 g smør og tilsættes et par spsk karry, samt så meget mel at det bliver til en blød dej. Kogevandet fra tidligere tilsættes lidt efter lidt under heftig piskning til sovsen har den konsistens man synes om.  Lad sovsen putre med et par laurbærblade en halv times tid, så melsmagen koger væk. Rør ofte så det ikke brænder på.

Inden bollerne tilsættes plejer jeg lige at give sovsen en tur med en stavblender for at purere grøntsagerne helt ud.

Server´med kogte, løse ris.

–  Rigtig glædelig januar-plaske-mandag  –

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

2 replies »

  1. Altså, nu er vi nogen som kun har kendt den nye/gamle kæreste efter børnene er indtruffet. Og det, set udefra, står nu ikke helt skidt til. Jeg har i hvert fald altid været imponeret om graden af improvisation af mad, niveauet af gæstfrihed, hyggen og ikke mindst humoren :-). Og så er der også i den grad leverpostej på residensen på Frederiksberg.

    Godt nytår – Håber vi får set lidt til hinanden i løbet af foråret.

    kh fra Katja

    Like

    • Tak for de søde ord,-graden af hygge beror nu altid på selskabet der kommer på besøg:)
      Det vil være så dejligt om I kunne komme til Sydfyn her hen over foråret!
      Måske noget påske-noget ?..så kan vi smide ungerne ud i haven at lede efter påskeæg når de larmer og vimler for meget 😉

      Kh fra Christina og Co.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s