Dage i Ungernes Have: højbede og pænt katteværn

Anden udgave af klummen “Dage i ungernes have” var at finde i boligtillægget i tirsdags. Dejligt at skrive om hyggelige små dyi-projekter i haven. Den ældste drengemodel blev bestukket med slikpinde i rå mængder for at gå med i haven i silende regn-slude-pjaskevejr, og samtidig smile pænt til kameraet, totalt begejstret og ignorant overfor dråberne, der løb ned bag yndlings-hoodien.

Da vi for fire år siden fandt drømmehuset og flyttede sydpå til Svendborg, overtog vi foruden huset fra 1929, med originalt snedkerkøkken, afsyrede fyldningsdøre, sænkede lofter, brun hessian på cigartilrøgede vægge, også et tilgroet vildnis af en kæmpehave.

Vi kom fra indre Vesterbro via Århus her til den bølgende kyst, og fik endelig vores første rigtige have.  Og vi elsker den! Der er lagt,- og bliver til stadighed lagt mange timer i haven i løbet af en uge.  Det vil sige: vi bruger af de timer som vi kan skrabe sammen efter to fuldtidsjobs, to små børn og et uendelig renovationskrævende hus er blevet passet på bedste beskub .

Flere gæster fra den ældre generation har efter rundvisning i vores lille paradis på mere eller mindre yndefulde måder ymtet at der måske nok kunne gøres en del ved det overordnede, lidt hvad-skal-man-sige FRODIGE udtryk, haven har. Og det er rigtigt nok: Hjulkroner, stokroser, karteboller, selvsåede pastinakker, samt akelejer i alle regnbuens farver breder sig ihærdigt hvor end de kan finde lys imellem bål og -røgepladser, indianerhuler fyldt med skovle og spande samt indsamlede unikke sten og drabelige dolke, lavet af kæppe.  Her skal være plads til alle, og stasi-disiplin bliver kun eksekveret overfor mælkebøtter, kvikgræs og skvalderkål.

For dog at skabe en smule overskuelighed i den del af haven, der bliver brugt til køkkenhave har vi bygget højbede i forskellige varianter: lange, lave bede af ældgamle sveller vi fandt i vandet ud for Thurøs kyst, hurtige ærtebede bygget af genbrugsmursten og så små højbede til børnene, kaldet Ungernes Haver.  Her bestemmer børnene suverænt hvad der skal dyrkes, og de små jordlodder når ikke at blive uoverskuelige at holde rene i løbet af sæsonen.

Der er mange måder at bygge højbede på: allernemmest er det at købe pallerammer og stable dem ovenpå hinanden.  Hvis man vil have noget lidt mere stabilt og roligt i udtrykket køber eller finder man ubehandlede brædder og skruer dem fast på Ø6 rundstokke med galvaniserede skruer.  Lad den spidse ende af rundstokene stikke 20-30 cm ud forneden, og brug dem til at banke bedet på plads i jorden.

Sådan en kasse fyldt med nytilsået sollun muldjord er desværre også uimodståelig for alle kvarterets mange søde katte, og det´ bliver meget hurtigt så klamt at al glæden over det smukke bed forsvinder. Jeg har prøvet mange forskellige og også totalt Storm P. -uduelige metoder til at få kattene ud af bedene, og nu har jeg endelig fundet en genial kat-gå-væk ide´ der virker, og samtidig er pæn.

Rionet købes og klippes til med en boltsaks således at der er to-tre  ekstra “vinduer” på hver side af bedet. Brug siderne på højbedet til at bukke hjørnerne ned, og placer rionettet oppe i højbedet.  Kattene kan ikke lide at gå på nettet, og hullerne i nettet er store nok til at planterne kan vokse op igennem dem.  Både børne og voksenhænder kan komme igennem hullerne i nettet og komme til at luge.  En anden fordel ved nettet er at man kan starte sæsonen med at have det hævet 20-30 cm over jorden, dækket med fiberdug, og så sænke det efterhånden som planterne vokser til.  Fiberdugen giver beskyttelse for både let nattefrost og udligner temperaturforskellene, hvilket gør at vi kan så op til tre uger tidligere end normalt.  En ægte 3-dobbelt win-win-win.

Rigtig god – og pladdervåd – weekend.

Næste måned får klummen et helt opslag, hvor vi bygger en ny version af haverne, med mega-billigt “drivhus” af rionet og dampspærre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

2 replies »

  1. En rigtig god ide med rionet mod katte. Jeg har ikke højbede, men de kan også bruges over mine almindelige bede. Jeg har især brug for det, så frøene får lov til at spire i fred. Og det giver et endnu bedre mikroklima med den lave overdækning med fiberdug end med buer under. Jeg tror på god spiring af tidlige gulerødder. Ideen sendes videre til min mand.

    Rigtig dejlig have til børnene – og mangfoldigheden. Lyt ikke til de kritiske kommentarer, eller spørg om de kommer og giver en hånd med i jeres projekter.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s