Nu stopper du kraftedeme! Børn og eftermiddags-kanelsnurrer.

Kanelsnurrer_hjemmebagte-som-Meyers

Til ophidsede gemytter: kanelsnurrer og en god kop the med honning..

På en helt almindelig søndag aften lige inden aftensmaden rammer bordet sidder jeg og zapper facebook på computeren, mens ungerne ser film.

Vi har i dag været i svømmehallen, hvor herren og jeg på bedste milimeter-demokratiske facon skiftedes til at sidde med røven i baby-bassinets lune vandskorpe og plaske med en rød plasticske, og være ude på de vilde vover i det mellem-dybe med den ældste, som altid, overgearede og RÅBENDE plasketrold.

Den ældste har efterfølgende haft legeaftale, der er sørme også blevet gået søndagstur og da ungerne vågnede i morges klokken halv seks stod jeg op, tændte op i pejsen og for stearinlysene og puttede dem under trygge, sovevarme dyner i sofaen, mens vi småsnakkede om nattens drømme, ligesom vi gør alle andre morgener året rundt.

Dagen er efter denne moderpåvungne, meditative stund foran pejsen blevet brugt på mange forskellige, interessante dillemaer: der er blevet diskuteret og skældt ud over alt fra hvor latterligt det er at man overhovedet skal have tøj på, til at det er for dårlig service at børnestrømperne er stive og kolde, og hvorfor man skal bevæge sig udenfor en dør for at komme ud at svømme.  Hvor idiotiske mødre er, at de tvinger børn til at have svømmeluffer på når de vil svømme på det dybe, samt hvor totalt latterligt det er at kræve af børn at de skal OP af vandet når de bliver trætte og gerne vil hjem. Derefter det irrationelle i at forældre ikke giver ti kroner for en 20 grams rosinpakke i svømmehallen, og den dybe uretfærdighed i at man som seksårig ikke kan få endnu en legeaftale klokken syv søndag aften. – Skandaliteten i at forældre vover at blande sig i børns chokolade-indtagningsvaner, og rent faktisk har lov til at intervenere når blip-blob-plasticdimseriet tager overhånd og den mindste i familien bare TUDER, selvom legen var herlig for den ældste bror. At der kan tilstedes rødt kort og STOP NU! når den yngste efter to minutter endnu en gang tuder ulykkeligt og den ældste danser krigsdans med lillebrors yndlingsbamse og lader som om han vil smide den i pejsen.

Herren og jeg er blevet råbt af, hørt på p.. og l.. og f..-ordene fra to storfnisende drillepinde ( og åh, hvor er det bare trættende på den helt grund-kedelige måde i længden ), har haft råbende unger styrtende rundt op og ned af trapper, vægge og lofter, hørt på SKRIIIIIGEN og uendelige slåskampe mellem to raske brødre i deres bedste alder.  Har diskuteret, ræsoneret i hvad føles som timer, og til sidst skåret igennem med slut-prut-sådan -ER-det-bare-hatten på. Det er hverdags-weekend, og vi prøver det bedste vi kan.

Og så sidder jeg nu her med et efterhånden meget tiltrængt glas hvidvin og læser en artikel, hvori forfatteren John Hasle blandt andet skriver at det at råbe af sine børn og skælde ud er det samme som at “slå med sine ord” og at det sandsynligvis bliver ulovligt indenfor det næste årti.

Her citeres:

“Forestil dig ( når du står i en situation der er ved at brænde sammen og begynder at råbe af dit barn ), at barnet er en jævnaldrende. De færreste vil nok hævde, at den bedste måde at kommunikere med f.eks. en kollega er ved at råbe og skælde ud« Og  »Skældud er blevet en lige så fast del af opdragelsen, som øretæver har været. Men forhåbentlig er det et overgangsfænomen, fordi forældre føler sig hjælpeløse. Nu må de ikke slå længere, men hvad skal de så gøre? Det er selvfølgelig godt, at man ikke må slå, men det nytter ikke, at forældre så er gået over til at slå med ordene«, siger John Halse.

Jamen, nej dog .. sådan at slå med sine ord .. Og så i Kristligt Dagblad, der ellers er sådan en lødig og fornuftig avis, som jeg sådan synes om at synes om på F.B.

Jeg bliver først skamfuld – for jeg er en af disse onde, onde mødre der af og til RÅBER af sine børn. Faktisk sker det nærmest dagligt at jeg skriger HOOOOOLD SÅÅÅÅ OPPPPP!! NUUUUUUU! For søren da. SLUT.  Af og til efterfulgt af et forhelvededaosse-ARRRCH.

Så ændrer følelsen sig og jeg bliver stille og roligt harm.  Og så bliver jeg hvidglødende.  Og nu kunne jeg faktisk godt tænke mig at sidde overfor Johan Hasle og fortælle ham et par borgerlige ord.

Børne er forskellige af sind: nogen skal man vare sig for at sige så meget som et pip til, af frygt for at de synker i grus.  Andre er som vores to heftige drengebasser på 3 og 6 år: impulsstyrede, højrøstede, enten-helt-vildt-glade-eller-totalt-råddent-sure, udadvendte, hovedet-under-armen-se-mig-se-mig, speedtalende, egoistiske hedonister, der ikke er bange for at skælde omverden hæder og ære fra, når den ikke gør som de mener er forventet af den.

Dumme, dumme fortorv siger man, når man slår sin tå på det som 3 eller 6-årig.  Man sparker fortorvet igen, slår sin tå endnu mere og forhåbentlig kommer der så en mor eller far og puster og trøster.

Hvis man som voksen havde en kollega på jobbet, der reagerede på modgang på samme måde, ville man sandsynligvis ringe 112 og bede om en akut-læge med en stor anti-stress-depresions-skitzofreni-sprøjte. Og håbe at vedkommende aldrig kom igen i samme state of mind.  “Åh, arhmen det er bare enormt anstrengende at skulle deale med ham. Det er som om han slet ikke forstår at vi faktisk er flere her på afdelingen der bare prøver at få samarbejdet til at fungere, vi synes da også at det er mega irriterende med de fortorve alle vegne, men det holder bare ikke med den attitude..”

Min pointe er her at man kan jo OVERHOVEDET ikke sammenligne hvordan man kommunikerer med voksne og med små børn.

Som henholdsvis 3 og 6 årig fatter man bare ikke, at vi er flere der prøver på at få ” Firma Familia ” til at fungere,  fordi man er bedøvende ligeglad med alt andet end her og nu, samt om hvorvidt der er monstre eller zombier under sengen i aften, om døren ned til kælderen står åben ( for dernede er der også monstre og zombier ) og om man må få en chokloade til.  Om der er mange lektier i eftermiddag, om man må spille minecraft når man kommer hjem fra institution, om lillebror bliver forfordelt til aftensmaden, om ham som man gerne vil have en legeaftale med i morgen svarer på sms, og om den fede Hoodie-trøje er tør til i morgen, så man kan få den på i skole eller i børnehave.

Sådan skal det være og ungernes hjerner er overhovedet ikke gearede til alenlange forklaringer endnu.

Glem da rationelle udtalelser i stil med ” du må jo nok forstå at det bedste ville være hvis vi nu allesammen i fællesskab kunne blive enige om, at vi fra nu af altid hørte efter når far/mor siger at det ikke er hensigtsmæssigt at du vedbliver at slå lillebror, fordi vi er jo alle sammen enige om at vi har et fælles ansvar for at skabe den gode stemning, og må løfte i flok for … ”  Hvor mange voksne ville ikke vælge at overhøre sådan en sætning hvis man kunne tillade sig det?

Det jeg mener er at det – ihvertfald her hos os – af og til nødvendigt at skære igennem al flimmeret. Når alle pædagogiske metoder konsekvent er blevet overrulet og lillebror STADIG styrter rundt og slår storebror med en togskinne så snart man vender ryggen til, og storebror tar´ livgreb og er ved at dunke lillebrors hovede ned i gulvet, er det ganske effektivt at være den der råber højest.

Bare lige sådan at bølgerne lægger sig to sekunder, og man får øren-opmærksomhed længe nok til at den pointe man har brug for at videreformidle når at trænge igennem. Kort og tydeligt, så den rent faktisk trænger ind.

Og jo, jeg skælder også mine børn ud.

Jeg skælder dem ud når grænsen for urimelighederne er nået. Når man bliver ved med at drille, når man slår, når man provokerer og gør andre kede af det, bare for at se hvordan reaktionen bliver hvis man liiiiige stammer skruen en tand til.  Jeg vil gerne have at mine børn ved, når de går for langt, og jeg synes gerne at man må skamme sig over at have været led.  For så sidder følelsen i kroppen, ikke i den flimrende drengehjerne, og man når måske hurtigere at stoppe sig selv næste gang.

Helt, HELT underforstået er, at det jeg skælder ud på og siger er for dårligt, er selve GERNINGEN.  Aldrig mine børn.  De er nemlig, som iøvrigt alle andre børn i verden, lige præcis som de skal være: skønne impulsstyrede, sjove og finurlige små ubetænksomme og egocentrerede væsner, som gerne vil have det hele NUUU.  Det er bare vigtigt at de over tid lærer hvordan man gebærder sig i den virkelige verden.  De skal lære at få alle de heftige impulser styret ud af de rette kanaler, og hvis vi ikke som forældre – dem der elsker ungerne allerhøjest i hele universet – påtager os det ansvar hvem skal så?.  

Efter sådan en smørre trænger nogen af os nok til lidt comfortfood at køle ned på.  Det kunne være disse kanel og-smørduftende, sprøde og små-klæge, smuffede kanelsnurrer.

Opskriften har jeg fået af Lisbet, som forrige uge reddede dagen og afbrød en ellers meget interessant og noget højlydt diskussion, der udspillede sig i vores trampolin omhandlende en bold, et drabeligt spyd (altså en kæp) og to øddelagte vandpistoler. Pludselig stod hun i haven med favnen fuld af lune snurrer, og al diskussion og forurettethed forduftede som ved et trylleslag.  De er en lise for ophedede gemytter,- lige til af få røde næser af.

De tager 100 år at lave – regn med ihvertfald 5 timer fra start til slut – og som med meget andet i livet, er de ventetiden værd.  Da der er rå mængder gær og smør i dejen, kan ikke betale sig at gemme dem: de skal nydes nybagte og lune.  Man kan evt. forsøge sig med at riste dem dagen derpå, eller også svælger man bare i rå mængder snurrer de få gange årligt moderen får planlagt dagen så de rent faktisk når at blive bagt.  Måske kan de fryses med held?

Til 12-16 Snurrer

5 dl kold sødmælk
50 g gær
1 æg
1 kg hvedemel
150 g sukker
10 g salt
15 g stødt kardemomme
150 g smør
Fyld:  
200 g blødt smør
200 g sukker
20 g. stødt kanel
Desuden:
1 sammenpisket æg til pensling
lidt sukker til at drysse med
Hæld kold mælk i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen, til den er helt glat og blank og slipper skålen.
Det tager ca. 10-12 minutter på en røremaskine, som skal indstilles på lav hastighed. Skær smørret i små terninger og kom dem i dejen, som nu skal æltes, til den er blank og glat – det tager igen omkring ti minutter, og de lange æltetider er meget afgørende for det færdige resultat.
Lad herefter dejen hvile lunt i 1 ½ time med et klæde over, så den hæver lidt op.
Slå dejen ned til en fast klump, pak den ind i husholdningsfilm og lad den køle af i køleskabet i mindst 1 time.
Imens dejen hviler, røres blødt smør, sukker og kanel sammen til en remonce.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til et rektangel på ca. 30 x 60 cm. Smør remoncen ud over dejpladen, så den er jævnt fordelt.
Fold en tredjedel af dejen ind mod midten og fold den anden tredjedel indover den første, så du har 3 lag dej.
Rul nu dejen ud igen til ca. 30 x 30 cm og skær den i 12 strimler, der er 30 cm lange og ca. 2,5 cm brede. Sno hver strimmel ved at tage fat i hver ende og sno dejen modsat fra hver ende, så den får 6-7 snoninger. Tryk ikke så hårdt, at du klemmer remoncen ud.
Kanelsnurrer_hvordan-ruller-man-Meyers

Rul, skær, twist og snur.

opskriften fortsætter: “Tag den snoede dejstrimmel op med den ene hånd og sno den 2 gange om din anden hånds pege- og langefinger.

Læg den resterende dejsnip henover de to snoringer, placér den mellem din pege- og langefinger og træk fingrene til dig, så snippen hæftes ind i kanelsnurren.”

Jeg fatter ikke helt denne beskrivelse, og krøller bare de rullede dejstrimler sammen på bedste beskub, ingen har klaget over dem endnu..

Sæt kanelsnurrerne på et par bageplader med bagepapir, så snoningerne vender opad. Lad kanelsnurrerne hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse, alt efter temperatur tager det mellem 30 min til halvanden time.
Pensl kanelsnurrerne med æg og bag dem ved 200° i ca. 12–14 minutter, og afkøl dem på en rist.
Opskriften stammer iøvrigt oprindeligt fra Meyers Bageværksted, og endnu mere oprindeligt fra Norge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s