Spirehaver i syltetøjsglas -havepædagogik for guldfisk.

Spireglas-børne-haver-lær-om-naturen.jpg

Det er ingen hemmelighed at vores unger ikke har verdens største attention span.  Når vi læser bøger uden mange billeder, eller forklarer begreber der kræver en smule abstraktion, begynder deres øjne indenfor det første minut at vandre lokalet rundt, efterfulgt af en rastløs flagren med hænder og ben, heftig næsenulring og skelen. Det er stensikkert at de begge efter en tre minutters tid sidder på deres hænder og hopper i sædet af lutter indestængt fysisk energi der bare skal UD.

Derfor er det en daglig udfordring at formulere de ting, som Herren og jeg hver især finder er vigtig almen lærdom, på kortest mulig tid.  Helst i det lille transfervindue der åbnes lige imellem interessen for et emne er vakt og til drengehjernerne igen lukker ned for den virkelige verdens trivialiteter, og bevæger sig over i mere interessante universer hvor minecraft, zombier og store flyvende robotter hersker.

For mig er det vigtigt at ungerne lærer om naturen som helhedsbegreb. At de ved hvordan og hvorfor man dyrker grøntsager, at de ved hvor mælken og kødet i burgeren kommer fra, at der er forskel på den måde man behandler dyr og at man derfor kan tage stilling til hvad man selv mener er rigtigt og forkert. Det kan nemt komme til at lyde meget frelst, men når man tænker over det er vel egentlig det mest naturlige og grundliggende i verden at lære om.

Derfor har jeg, som begyndelse på projekt natur-lære, lavet Ungernes Haver.  To højbede forbundet med et lille poly-drivhus, hvor børnene selv kan bestemme hvad de skal dyrke. Hjemmetegnet, og nemt at bygge på en weekend. Den største udfordring i det lille haveprojekt er absolut at holde de to drenge-guldfiskehjerner fokuserede på hvad der sker i haverne.

” Narhj, moar! Det er så keeeedeligt. Jeg VIL ikke! ” jamrer den store bag Ipaden, når jeg har fundet frøkurven frem og inviterer til forspirings fest en søndag eftermiddag i havestuen.  Den lille vil til gengæld gerne være med og spreder begejstret indholdet af to poser dyrt indkøbte, økologiske frøposer med henholdsvis Belgiske kæmpeporrer og Blanche Verte gulerødder ud over priklejorden, tømmer derefter vandkanden udover det hele, og roder rundt i “grøden” med en træske.

Da mine pædagogiske evner på en rigtig god dag rækker til cirka en halv times simultan-håndtering af to så vidt forskellige børnereaktioner, ender det oftest med at jeg bare lige så stille gør det selv når ungerne er optaget andetsteds.  Og retfærdiggør det overfor mig selv med at det nok skal komme.  At til NÆSTE år vil de sidde stille og forsigtigt så alle de bittesmå frø i hjemmekrøllede avis-øko-potter med blanke barneøjne mens de bare SUGER min uendelige visdom om havebrug til sig.. Jow, jow da!

Heldigvis fandt jeg denne smarte hvordan-spirer- frø-anskueligheds-metode på nettet, og den kan holde opmærksomheden i præcis ti sekunder hver morgen, hvor drengene lige kan se hvor langt frøene er kommet siden i går.  Det er superenkelt, billigt og måske allervigtigst: hurtigt at lave.

Dage-I-Ungernes_Haver_Marts_2016_Hjemmebygget_Drivhus01

Indendørs laver vi spireglas og følger med i hvordan frø fra forskellige planter spirer.

Man laver en rulle af køkkenrulle og fylder i et glas. Putter forskellige frø ned i glasset, så de sidder i spænd og vander forsigtigt. Det er bedst at bruge store frø som majs, valske bønner og squash/græskar.  Låget sættes løst på, så der kan komme luft til.

Efter to uger ser frøene sådan ud:

Det er da fantastisk og lige til at blive glad i låget af.

Rigtigt godt forår!

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s