Forår i Ungernes Haver – hjemmebygget drivhus og såtid

Tredie udgave af Dage i Ungerns Haver udkom i Ugeavisens Boligtilæg i går. Nu med drivhus!

Dage-i-Ungernes-Have_marts_2016_Drivhus14

Vi bygger da et drivhus af roinet og pressening, gør vi!

Endelig! endelig, endelig.  Solen skinner fra en høj, solsortebesunget forårshimmel og skovbunden i Rottefældeskoven dufter af muld, fugt, orm og omsætning. Rygtet vil at der i skoven ved Ramzausminde i flere uger har kunnet høstes ramsløg til pesto og næsestyvende sunde ramsløgsshots.  Ungerne, herren i huset og jeg har dog ikke tid til at tage ud og undersøge det nærmere, vi bygger nemlig et drivhus til Haverne og det skal gå tjept med tungen lige i munden hvis det skal nå´s i løbet af en weekend, hvor tusind andre forårsfornøjelser kalder.

Her i marts kan vi alle endelig få vores såtrang tilfredsstillet uden at ende med at få vindueskarmen fyldt med ranglede, blege gespenster af planter, der lider under vinterens mangel på lys.  Solen er nemlig vendt tilbage og det er bare med at nyde! Vi forspirer en hel pose lykkehjuls-mix-tomater og rapini, som er en helt vidunderlig og nemtdyrket fætter til broccolien, palmekål, belgiske kæmpeporrer, persille og jungleagurker, der er bittesmå, vandmelonstribede agurker, ananaskirsebær, salater, atlaskblomst, klokkeranke, hvide havenelliker, græskar, og såmænd også valske bønner, ærter og tallerkensmækkere,- sidstnævnte tre ikke fordi det er nødvendigt at forspire indenfor, men bare fordi vi kan.  Alle vinduekarme er et stort mylder af bakker, minidrivhuse og hjemmekrøllede avispotter med alskens dejlige spirer i, og enhver vandret overflade huset rundt er smurt ind i et tyndt lag så og-priklemuld.  Et skatkammer af potentielle grøntsager og overdådig blomstring til haven, og selv om jeg udemærket ved at kun sådan cirka en trediedel af det hele når at komme i jorden og kun en tiendedel bliver rent faktisk til noget, så ER det dejligt at drømme..

Vi har længe talt om at få et drivhus – vi har såmænd også talt om høns, ænder og gæs og alle mulige andre skønne must-haves til en rigtig økohave, og må bare erkende at de alle stadig ligger liiige udefor vores rækkevide, både hvad angår økonomi og timer, der skal sættes af til pasning.  Men tanken om oceaner af friskhøstede tomater, agurker, peberfrugter og ananaskirsebær svirrer konstant rundt i forårskulrede hoveder, og hvad gør vi så?  Tænke, tænke, tænke.. Vi bygger da et drivhus af rionet og presening, gør vi.

(Klik på billederne for at se dem i stor størelse)

 

På en weekend byggede vi en ny Ungernes Have og udstyrede den med et Ungernes Drivhus.  Det er superenkelt af sætte op, nemt at pille ned igen når de “rigtige” drivhusdrømme en gang bliver til virkelighed, og selvom det ikke er kønt krydser vi fingre for at det er effektivt og hen over sommeren kan forsyne madpakkerne med nyhøstede lækkerier.

Af materialer har vi brugt:

6 Pallerammer

To trailerfulde jord/grus/muld

4 poser billig pottemuld

5 tudsegamle murerspande og plastickrukker, med bunden skåret ud. Hvis man foretrækker kapilærkasser kan de naturligvis også bruges, jeg foretrækker blot at rødderne på planterne kan komme ned i den rigtige jord og suge næring.

2 stk. rionet – den tynde slags

4 m kraftig dampspærre

En pose strips

Desuden en god boltsaks til at klippe i rionettet og en rulle gaffatape.

Regningen løb op på lige omkring de 690 kr, eksl. boltsaks og gaffa.

 

 

 

Dage-i-Ungernes-Have_marts_2016_Drivhus16

Haverne står færdige i morgensolen mandag morgen.  Tykke-katten Sloopy ser lidt mopset ud over at haverne er lukket land for alle andre end menneskebørn.

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s