Jeg flytter hjemmefra, gør jeg! Om at have iskolde forældre og den mest smuffede æblekage i verden.

Verdens-bedste-og-sattigste-æblekage-4

Fra den åbne hoveddør lyder hans skingre og grådkvalte røst ” Jeg flytter hjemmefra nu, det gør jeg! Og I ser mig ALDRIG mere. Nogensinde! ..*hulk*..farvel.. FARVEL siger jeg ! ” Bang! Døren smækker i, og fra vinduet kan jeg med øjnene følge hans beslutsomme drengekrop marchere ned af gaden.

To minutter senere går døren igen og en trodsig stemme lyder ” VI SES! “.  SLAM! Døren bliver smækket endnu hårdere denne gang.

Nogle weekender er hyggeligere end andre her i vores familie.  Efter seks år i selskab med ældsten er et mønster ved at vise sig.  Et mønster, der viser hvilke mekanismer der er i spil de dage hvor alting bare kokser, og man som 6-årig får en ubændig trang til på den aller-mest melodramatiske vis at forlade sine børnehadende, ignorante og iskolde forældre for evigt.

Det er en hårfin balance, der handler om opmærksomhed, samvær og kropslig udfoldelse, overfor doseringen af slik-is-chokolade-chips-kiks-fjernsyn-spil-IPad i løbet af en weekend.  Humøret og graden af tålmod hos vores unger er emiprisk beviseligt omvendt proportionelt med indtagelsen af slik og antallet af timer tilbragt foran en skærm, og Herren og jeg øver os stadig i hvordan disse tunger på vægtskålene skal placeres for at alle er nogenlunde i ligevægt, tilfredse, trygge og glade på fridagene i vores lille Firma Famillia.

Alle har vi hver især ting, som er enormt vigtige at få gjort i løbet af en weekend.

Herren vil gerne være aktiv: køre en lang tur, måske på et spændende museum, til en koncert eller et andet kulturelt open-air arrangement hvor vi alle kan være med, og sidde på medbragte tæpper mens vi nyder en picnickurv og kaffe i timevis, eller vi kunne køre ind til nærmeste større by og gå en tur, køre til en smuk strand, hvor der er plads til at sidde i sandet og meditere over den smukke udsigt, eller måske køre til den fine legeplads han spottede forrige uge på vej til job.  Vi kunne tage på Trapholt og se en fed udstilling, efterfulgt af en dejlig rolig kaffe i restauranten med udsigt over den veltrimmede park. Så mange unikke oplevelser venter, og jeg kan næsten SE ham for mig, siddende med kaffekoppen i sillouet mod himmelen på den smukke Trapholtske´terasse.  De to dejlige unger er placeret ved bordet på hver side af ham, og de sidder musestille mens de langsomt nyder deres økologiske æblejuice.  Kan næsten mærke hvordan også de, i ærefrygt overfor kunstens mytiske og mystiske verden, nyder roen og lader oplevelserne af alle de smukke kunstgenstande bundfælde sig..

Jeg vil gerne være hjemme: nusse i haven, eller have gæster til middag og stå i køkkenet hele dagen, samt få gjort bare lige så meget rent at det er til at holde ud at opholde sig i huset, skrive artikler eller blogindlæg eller, Oh – allerhøjeste luksus i hele verden! ligge i sengen til klokken 9-10 stykker med en god bog, et rundstykke og en kande stærk the ( lige til at få tårer i øjnene over: sker det nogensinde igen? ).  Allerhelst i selskab med ungerne, som naturligvis har transmogryffet sig om til usandsynlige englebørn, der bare NYDER at nusse med prikling af små-planter, eller lære hvordan man sigter en fond, parterer en høne eller får en god stegeskorpe på et stykke kød.

Beskæmmet indrømmer jeg, at der ikke er familieaktiviteter, der rækker udi den omgivende verden involveret i min weekend-liste i år.  Ingen kulturelle udfordringer for ungerne, ingen meditative stunder på en strand med bølgeskvulp og to børn der “stille leger i vandkanten”.  Og det er måske fordi jeg utallige gange de sidste seks år ganske alene HAR haft vores to dejlige drenge med på sommer/vinter/efterårs/påske/pinseferie – besøg på diverse museer, på strand-og-hoppepude-udflugter ( hvor den yngste sidste sommer stak af og jeg lige nåede at fange ham halvejs ude på en badebro med hundrede skubbende og puffende badegæster på. Oh rædsel! ) til utallige bibliotek-arrangementer, til blipblop Happiii-Legslands dage, og før det til årevis af graviditets /baby / småbørnesvøming.  Til diverse børne-koncerter, på Naturama tyve gange og i parken med hundredevis af andre til picnic.  Hver gang endte turene med gråd og tænders gnidsel, unger der råber og skriger og styrter omkring med en voksen ( undertegnede ) i hælene. Og så vender man ryggen til et sekund og den anden er – PLIM!- totalt forsvundet, og man kan bruge halve timer med hjertet oppe i halsen på af finde ham i menneskemylderet.

OG den aller-ALLER- ALLER-første der føler det passende at komme med belærende anekdoter om hvordan vedkommende kunne klare alt da vedkommende selv havde små børn, får æren af at tage BEGGE brødre med hjem på tre ugers hverdags-skole-børnehave-aftensmads-madpakke-tøjsorterings-mælkeskægs-og-lange-sorte-negle-oplevelse. OG det betyder INGEN “du-får-en-is-hvis-du-gør-som-jeg-siger”. Bare hvis nogen skulle være i tvivl. I F***dare you.

Herren har en helt anden opfattelse af at være på tur.  Han har en laisse-affaire-attitude der tydeligt viser at han ikke er det mindste bange for at ungerne bliver væk for good når vi er offentlige rum, og ikke føler det er nødvendigt at have øjne på hver en finger – og også alle ti af dem konstant fokuseret på ungerne.  Derfor kan han rent faktisk NYDE den smukke kunst, den smukke udsigt og suge de skønne oplevelser til sig uden en konstant svag underliggende følelse af dødsangst og truende katastrofe.  Iøvrigt hører han ikke særligt godt – måske er det selektiv hørelse? – og bliver derfor ikke stresset over de fantastisk høje hyyyl vores unger sætter i ved enhver given lejlighed, hvad enten de morer sig eller har brækket arme og ben.  Bank-under-bordet.  Desuden har jeg ungerne med ude at handle i både Føtex og Rema 1000 flere gange om ugen  ( de skal jo lære hvordan man gebærder sig i den virkelige verden, ikke? ) og DET er altid en oplevelse af den slags, der ikke nødvendigvis behøver at blive gentaget i weekenden når det er meningen at man skal slappe af og hygge sig. Så.

Drengene vil gerne stå op klokken 5:10 ( til daglig begynder jeg lige så stille at vække dem omkring kl 6-6:30, hvorefter de højlydt brokkende og pivende rent faktisk står op en halv time senere. But why not in the weekends, unger ? )  I den perfekte drengeverden skal der så ses fjernsyn, og så spilles Ipad, allerhelst omgivet af veritable bjerge af slik, sukkermorgenmad, is og burgere og pølsehapsere, efterfulgt af en tur i svømmehallen.  Dog UDELUKKENDE under forudsætning af at man ikke skal have tøj på inden man skal afsted.  Eller bevæge sig ud i bilen.  Eller klæde om ude i svømmehallen. Eller bruse sig ren.  Eller tage våde badebukser på. Eller have svømmeluffer på. Eller op af vandet når man er blåfrossen.  “Det bliver sådan, ellers gider vi bare ikke afsted! OKAY?! Halloo! fatdetdog” lyder det samstemmende fra brødrene når vi melder om svømmetur.  Heldigvis er de stadig så små, også rent fysisk, at det ER muligt at tage dem under armen hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt en dag.  Og så satser vi på at de, når de når de omkring to-meter-og-ti, som børnelægen har forudsagt at ihvertfald den store vil ende på, selv kan se meningen med at bevæge sig for at komme ud i den virkelige verden og opleve noget.

– Dagen skal derefter byde på legeaftaler, hvor man sammen med bedste-vennen kan sidde i sofaen og se fjernsyn eller spille IPad omgivet af et veritabelt bjerg af… Osv.  Til aften skal familien være samlet omkring fjernsynet, hvor ældsten til glæde og information for alle har sat en perlerække af spændende og lærerige Minecraft-musik-videoer fra YouTube på ( og hvor ville jeg gerne strangulere et par af disse små irriterende fise-fjolse-spille-dimser med de bare næver, for de er bare godt gammeldags idiotiske og trælse at høre på ) som kan nydes med hotwings, blæksprutteringe, burgere og pommes frites.  Til dessert: isbuffet med den “dejlige” chokoladesovs fra forrige is-optagelser ad libitum.

————————————————————————

Af og til har vi – fordi jeg insisterer og synes det kunne være hyggeligt med en flade-ud-dag- prøvet at lave vinter-ruske-søndage efter ovenstående skabelon.  Naturligvis med modifikationer! Men sådan i stil med: film-havregryn-sukkermorgenmad- badetur-rugbrødsmadder-gåtur-film-slik-og chips. Resultatet er hver gang to unger der lige omkring klokken 15 er pjevsede, sure og bare vil slås med enhver der nærmer sig deres slikposer.  Som små Gollums sidder de og putter sig under dynerne i sofaen og ingen kan få dem ud af sukker-rushet.  Hvis man formaster sig til at intervenere, eller sige ” om en halv time er det slut med YouTube, så skal vi se en film, vi alle gider se”  piver de og plager og plager om mere og mere, chips og slik-og moaahhrrr!!! hvorfor MÅ vi ikke!!?? ihhhhhh. Dumme! Dumme!. Og vi har slet ikke fået en is! og der har ikke været legeaftaler! og piiivvv”

Den store fortsætter så som regel ud af en tangent der lyder ” hvorfor får lillebror mere slik end mig og sådan er det altid, og jeg slog også mit ben i svømmehallen og nu har jeg ondt i læben og hør jeg hoster helt vildt og jeg har ingen legeaftaler haft i 10000 milioner-af-år heller, også-og-og-og hyyyl.. ”

Og så sker det at den ældste i lutter frustration går hjemmefra. Vi forsikrer ham hver gang om at han vil blive enormt savnet, og at vi håber at han vil flytte hjem igen når vi er tilgivet alle vores himmelråbende fejl og mangler.  Heldigvis for os er han, trods store ord og trusler om det modsatte, ikke verdens største udforsker og er endnu ikke gået længere end hen til hjørnet ved Franz, og dertil kan vi stadig holde øje med ham hvis vi gemmer os i buskadset i forhaven.

Det er ris til egen numse, for vi kan jo selv godt huske fra de gamle post-fest-tømmermænds-søndage hvad overdrevent fjernsynskikkeri, især i kombination med umådeholdent indtag af slik og chips gør for motivationen og lysten til at vende tilbage til den virkelige verden.

Heldigvis er solen vendt tilbage, og i går legede bedstevennen og ældstebarnet rent faktisk udenfor i timevis, kun afbrudt af en enkelt Minecraft-rap-sang på fjerneren. De bliver store, ungerne og alting BLIVER faktisk nemmere.  Og næste weekend skal vi holde weekend i Jylland efter Herrens oplevelses-skabelon.  Aros and Co. here we come again!

———————————————————

Istedet for æbler kan denne kage bages med rabarber, pærer, blommer.. Hvad man lige har på lager. Hvis frugterne er sure kan man give dem ekstra sukker og stå og trække inden de puttes i kagen, man skal smage sig frem.  Opskriften stammer fra Camilla Plum, og er intet mindre end den perfekte all-round frugtkagebasedej.

Opskriften skal følges nøje for at lykkes!

Her til tre bageforme a´20 cm.
750 g rørsukker
750 g smør
500 g hvedemel
100 g rismel eller kartoffelmel
1 spsk. bagepulver
9 hele æg
Frugt/æbler en masse, et kilo eller to.
1-2 spsk kanel
2-4 tsk kardemomme
1 spsk knust, tørret ingefær, eller 2-6 spsk friskrevet
100 – 200 g strøsukker
Til toppen af kagerne: 100-200 g sukker
Rør smør og sukker hvidt og luftigt som en smørcreme.  Sukkeret skal være helt opløst. Hvis man springer over her, bliver kagen tung.

Det tager enormt lang tid, og imens kan kan lige så godt ordne frugten.  Æbler ell. skæres i kvarter,  og alt man ikke har lyst til at putte i munden fra frugten fjernes, dvs. kernehus, hårde stilke, og hvis man bruger blommer eller kirsebær, sten osv.

Camilla Plum fordeler krydderierne ovenpå dejen, jeg foretrækker at lave en blanding af sukker og kryddrier og vende den i de rensede frugter og lade dem stå og trække imens dejen laves.  Det er smag og behag, og man må -igen- prøve sig frem.

Når smørcremen er luftig og lys, tilsættes æggene et ad gangen.  Sørg for, at de er helt optaget i dejen, inden det næste æg tilsættes. Hvis man springer over her skiller dejen, bliver fedtet og vil ikke hæve.

Rør mel, rismel og bagepulver sammen og sigt det over dejen. Vend meget forsigtigt rundt, til melet er helt fordelt.

Fordel dejen i formene, den skal kun nå halvvejs op. Tryk så æblestykkerne godt ned i dejen, så formen bliver helt fyldt op.

Drys med sukker og bag kagerne ved 170 grader til de er færdige. Det tager, alt efter ovnen, og tykkelsen af kagerne 35 minutter til mere end en time.

Kagen holder sig lækker i mindst fem dage, hvis den står et køligt sted, der ikke er køleskabet.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s