Stemmerne inde i hovedet. Kardemomme-skyer og varme hveder, kryderboller og pølsebrød.

Smørbagte_Varme_hveder_krydderboller_pølsebrød

En hel formiddag brugt på at vade frem og tilbage mellem computeren og haven med kaffe-i-hånd.  Så snart terassedøren åbnes maser en stiv kuling sig ind og efterlader smækkende døre hele huset igennem. Det pivpisblæse-hagler udenfor, og jeg kan MÆRKE hvordan alle de små nyligt spirede dild og gulerødder i højbedene langsomt tørrer ind og vender tilbage til deres intetværen igen.

Hovedet er tomt for ideer der fungerer, og alting er gået i lynfrossen dvale ude i forårshaven. Selv vandslangen vil ikke gøre sit job ordentligt, sprutter og lækker på kryds og tværs, så jeg ender med at stå foran gulerødderne og salaten, skøjtende rundt i plaskvåde, optimistisk påtagne sandaler, højlydt bandende: Pis-pis-pis!

Hver gang jeg stikker næsen frem igennem døråbningen ud til haven, kalder hundredetusinde små stemmer derude fra  ” hvorfor har du ikke fået os hjulpet og gjort klar, vi står og venter og venter og venter..”

Træerne skal beskæres, for de er “et frygteligt syn” og blommetræet skal bindes op “for ellers kan vi jo ligeså godt lade være med at have det stående”, Ungernes have mangler at blive gjort færdig ” det ligner jo alligevel noget der er løgn”, den smukke syren fra Århus skal plantes om ” hvorfor i alverden plantede du den sådan et åndsvagt sted?!” , hjertenøden skal rodbeskæres “i guder! sådan et latterligt gevækst at stille foran et køkkenvindue”. Og nu orker jeg ikke lade de mentale-hvorfor-KAN-du-ikke-bare-gøre som-alle-andre-stemmer sige mere på skrift.

Buket-roserne skal have fjernet vildskud, og klatrerosen fra vores bryllup, der nu på tredie år vokser som metervis af smukke guirlander hen over græsplænen skal bindes op, frugttræerne skal have fjernet kvækker fra deres stammer, nøddebuskene i græsplænen skal have trimmet fodposer og have gødning, alle potterne på terassen skal tømmes og have nyt jord, nyt indhold og nyt liv. Solstik-busken skal have et nyt hjem, kiwiplanterne skal plantes ud og have et espalier, og kæmpeærterne skal også have deres espalier på plads, og der skal luges tidsler og kvikgræs omkring jordbærene og slås græs, og der skal graves og sås, og indenfor står hundredevis af små yndige spirer i tålmodig Japansk trængsel i deres potter og sender fromme ønsker ud om lidt mere plads, og bare lidt mere gødning, så deres liv kan fortsætte.

Terassen skal males “arhmen, det er bare PINLIGT som her ser ud!”, havemøblerne ligeså, rabarberne skal flyttes og gødes, aspargesbedet anlægges og ålegræs hentes, hindbærene bindes op.  Pæretræet trænger til en opmundring og krydderurtebedet trænger til at anlægges og alle potterne med de fem forskellige sorter salvie og timian er endegyldigt stumme og udtørrede,-sådan som i-mere-end-provencalsk-sommer-døde.  Hønsehuset skal kalkes og indrettes og hønsegården laves og hvordan bygger man en dør til sådan en gård?  Legetårnet skal vaskes ned og der skal hentes sand hos maskinmesteren og muld på genbrugspladsen og hvor skal ænderne være når de ankommer?  Tomaterne inde i vindueskarmen har fået bladlus og hvad gør man så med det, og blåbærene drukner i snerler, og jorddækket slår revner og sneglene morer sig med at æde alt i salatbedet så snart jeg vender ryggen til.  I det nye sydvendte bed står oceaner af fine forårs løgvækster og bare tigger og beder om at være i fred og ikke blive hakket over når jeg kommer med min store trang til at have køkkenhave og udøver massakre for at få kartofler og rødbeder istedet for smukke forårsbebudere.  Og det er kun starten..

Lortedag.  Så mange timer brugt på at undvige de samstemmende røster inde i hovedet, som kaokofonisk kommenterer hvor komplet uduelige og latterlige og på-forhånd-dødsdømte alle projekter og ideer er.  Huset ligner lort, ligesom haven, alting roder til og er alt er beskidt og man tænker at ungerne er heldige hvis de overlever at leve i sådan en gang rod og kaos, som jeg kan give dem.  Løb,løb, løøøbbb menneske! Se at komme i hug!

Inden vi helt drukner i dommedag og “det-er-aldrig-godt-nok-og- SE-hvad-ALLE-andre-ORDENTLIGE-mennesker-kan” har jeg dog tænkt mig at gå i køkkenet og bage en ordentlig stak puffede og sky-luftige, kardemomeduftende hveder til ungerne og deres legeaftaler.  HVEM sagde overspring!

Efter Store Bededag er Ældste-barnet blevet helt syg med hveder, og jeg har en kraftig fornemmelse af at de kommer til at optræde på hvert evig eneste weekend-morgenbord i fremtiden.  For ikke at forvirre begreberne og gøre kristendoms undervisningen mere indviklet end den er i forvejen, kalder vi dem bare kryderboller fra nu af.

Opskriften er i øvrigt også god til pølsebrød. Så former man bare dejen til lange, tynde pølser og bager brødene i en baguette-form, hvis man har sådan en.  Ellers er en bageplade rigeligt fin.Opskriften er videreudviklet fra tør-at-være-dig-selv-heltinden Camilla Plum, og er nem at gå til.

Som med kanelsnurrerne skal man ælte dejen absurd længe – en 8-12 min. – på lav hastighed i en  røremaskine for at få den helt rigtige, silkebløde konsistens på dejen.

4 dl mælk

100 g smør

25 -35 g gær

2 spsk salt, 2 spsk sukker

 1 lille spsk kardemomme

2 æg

ca. 1 kg mel

Lun mælken, rør gæren ud i mælken. Smuldr smørret i melet, kom mælk, sukker og kardemomme i og ælt dejen grundigt. Lad den hæve i en skål på køkkenbordet til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og form den til 15-20 boller. Stil dem tæt i en bradepande eller ildfast fad foret med bagepapir. Fadet skal passe i størrelsen, og der skal være 1-2 cm mellem hver bolle for at de får den karakteristiske, firkantede form. Film pladen løst og stil den i køleskabet til næste morgen, hvis man laver dejen om aftenen, ellers fra morgen til aften.  Alternativt lader man bollerne hæve i fadet over en stor gryde kogende vand, til de har fordoblet deres volumen.  Denne metode giver virkeligt luftige boller, og da jeg altid er ude i sidste øjeblik er det den metode, som bruges her i huset.

Bollerne bages ved 200 grader ca 20 min. Smid et glas vand ind i ovnen når bollerne er kommet ind, for ekstra smuffet og -luftighed.

De afkølede boller flækkes og ristes.  Serveres lune med tandsmør og milde skiver fuldfed ost.

– Rigtig god slude-tude-onsdag-

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s