Dage i Ungernes Have: Vi gør klar til sommerfesten med finske fakler

 

Begge 7-årige pigenæser er trykket mod ruden og fire øjne stirrer på det græsovervoksede brønddæksel i parcelhusforhaven.  Der, se! Der var en bevægelse! Noget småt og lynhurtigt løftede jernpladen og smuttede ned i den fortryllede verden under jorden. Du så det da også, gjorde du ikke? Og jeg samtykker: jo, jeg så det godt.  Det var en af de små alfe-robotter, der havde løftet den tunge plade for at komme hjem til robotlandet, langt nede under villavejen. Det er sjældent at man kan se dem, men i dag har vi siddet musestille foran vinduet ekstra længe, og tålmodigheden er blevet belønnet.  Min veninde Biv og jeg, Karla Kålorm, vender os fra ruden og går ind i stuen hvor vi resten af eftermiddagen tegner billeder og fortæller hinanden historier om robotterne.  Vi er heldige, at vi har fundet de fortryllede robotter, og heldige at vi har hinanden.

35 år senere, et sted i Svendborg sidder jeg en forsommer-aften på terrassen og taler med Biv i telefonen. Ungerne er puttet både på Fyn og på Sjælland, hvor hun nu bor med sin familie.  Med hver vores online-kalender ved hånden prøver vi at finde datoer for årets sommerfest, og da jeg nævner robotterne udbryder hun ” åh, ja! Og kan du så huske samme aften da Merete grinte så meget at hun faldt ned af klapud-sofaen?! – ja du må meget rundstyk´s for det var ikk´med vanille! “.  Referencen er totalt uden mening for alle andre i verden end os, og vi klukker sammen igennem mobil-linien hele vejen over det halve Danmark.

En af de største gaver vi kan give vores børn er at skabe grobund for sunde og livslange venskaber til deres kammerater.  Venner, som man vokser op med, opbygger fælles referencer og deler myriader af oplevelser med giver i voksenlivet en tryg base, hvor man uden videre kan hoppe tilbage ind i samtaler, der blev påbegyndt flere måneder siden og hvor man passer på hinanden i et fælles frirum.  Det er Havskildpadens lov: alle er fredet i klasse A og vi vil gøre alt for hinanden.

Både Herren i huset og jeg har venskaber der strækker sig helt tilbage fra børnehaveklassen, og selvom vi alle for år tilbage blev spredt ud over hele landet grundet studier og job, gør vi meget for at mødes mindst en tre-fire weekender i løbet af et år,- og helst holde nogle ordentlige fester når det sker.

Drengene er vokset op med alle de andre børn i vennekredsen, og glæder sig som tossede flere uger i forinden disse festivaser.  Der planlægges hvilke lege, der skal leges, og menuer skrives ned og -om mindst hundrede gange.  Der laves nedtællings-kalendere ligesom til jul, og hvor mange dage er er NU tilbage mor, hva?

Derfor er det ikke et sekund for tidligt at begynde at planlægge sommerens stor-møde, og vi starter med at lave finske fakler.  Faklerne er nemme at lave, og kan fungere både som transportabelt komfur, og også som smuk havebelysning. Blot skal man huske at sætte dem på et ikke-brændbart underlag, eller alternativt grave det nederste af stubben en 10-15 ned i græsset inden de tændes.  Hvis man er den heldige ejer af en kædesav  anbefales det at bruge en sådan.  Mængden af upædagogiske bandeord mindskes meget i forhold til at save kævlerne med en håndsav, og mor eller far kan blive dagens helt i skysovs i ungernes øjne, udelukkende fordi hun/han/hen kan håndtere tungt og meget larmende maskineri helt uden at blinke.  Jeg siger det bare.

Drengene og deres venner tager forskud på glæderne og får en fakkel til at riste pølsebrød og skumfiduser over nede ved Minecrafthulen.

Drengene-laver-mad-på-finsk-fakkel

Drengene får en fakkel til at riste pølser og marshmallows på foran Minecrafthulen.

-Rigtig god og festlig sommer-

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s