Madpakkemor. Over the top og under lavmålet. Om “det jævne trav”.

Børnefødselsdag_sund_frugt_melon_banan_figurerHverdagsmorgen, og jeg er tilbage i “The Madpakkekitchen”.
Ungerne, der endelig har fået overstået alle hverdagsmorgenernes kedelige “kør efter en snor-rutiner” løber huset igennem med højt hævede skumgummisværd, den store efter den lille, og de RÅBER og HVIINER så det er en fryd. Hold nu OOOOOP med at skrige sådan! For F.I.H! Bare to sekunder, hva?
Klokken er lidt-i-gåtid, og det er sidste udkald for at gøre noget kreativt og sundt med dagens medbragte hjernenæring for Ældsten. Pakkerne ender på to flade rugbrødsklapper med skinke/salat og leverpostej. Gulerod/æble-rivsammen med rosiner, mandler i mini-boksen, en banan og et stykke gnaveagurk, tilsat et mentalt suk-sorry-skat over at pakkerne igen i dag blev jævnt kedelige.

Her i huset er det svært at finde en jævn balance mellem de vilde eksperimenter og grå leverpostejsmadder, og jeg øver mig nu på 6. år i ikke at flippe ud, og henholdsvis give drengene soyaglacerede kæmperejer på spid og nudelsalat med teriyaki, tre slags dip og vandmelonsalat med granatæblekerner og orangeblomstvand med, efterfulgt af 14 dages flade 3-stjernede og bløde bananer.
Det er mest for drengenes skyld, det med at prøve at være sådan lidt mere jævn i udtrykket: jeg kan godt forestille mig at det er ikke aalt for fedt at være 6 år og så have hele menuen fra 1000 og een nats eventyr eksplodere ud af madkassen foran de nye klassekammerater i spisefrikvarteret den ene dag, efterfulgt af lugte-makrel resten af ugen.
-Eller at være ham, der til sin fødselsdag deler “smarte” muffin-pizza-snegle, pyntet med tonsvis af flag og serveret i rustik kurv på ny-stivet stofserviet ud, kun for at finde ud af at ens pyntesyge mor har glemt at smøre formene og derefter observere hvordan klassen bliver nødt til at spise papiret med, eller nøjes med at pille midten ud af hver muffin for at få frokost.  Jeg undskylder på forhånd og på bagkant, skat.

Nogle dage får Ældsten såmænd nær-luksus pakker med, a´la hjemmerørt tunsalat i hjemmebagte boller og små bokse med blåbær og hindbær, eller kebab-wraps, hjemmerøget laks og sommerruller med nudler og grønt: der er bare langt mellem snapsene, og for vilde eksperimenter resulterer ofte i en hjemvendende ulveunge med stadigt fyldte madkasser, og enorm appetit efter havregryn, når klokken er blevet 15:30 og skolen slipper sit tag i ham.  Heldigvis er der kommet køkkendame og madordning i Den Bettes institution, så ham skal vi ikke bekymre os om før om to år, når det igen for ham bliver nødvendigt at skulle overleve på madpakker hjemmefra.

I går havde Den Bette fødselsdag, og som sædvanligt gik jeg over the top i min trang til at (over)kompensere for alle mine himmelråbende fejl og mangler som Moder.  Resultatet blev to enorme delfinudspyende vandmelon-bassiner, fyldt med vindruer og parisiene-udstukne melonbolde.  Totalt begejstret brugte jeg timer i køkkenet på at lave dem – istedet for at lege RÅÅÅBE-lege med mit yngste barn på sin fødselsdagsmorgen- og resultaterne blev sådan liige på grænsen til det vulgære, så det faktisk var lidt pinligt at bære dem ind i institutionen.  “Here she goes again” kunne jeg næsten høre pædagogerne tænke.

Børnefødselsdag_sund_frugt_melon_banan_figurer_delfin

Men de er da søde..

-God hverdagsmadpakkemorgen-

Advertisements

2 replies »

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s