Halloween i Ungernes have

Klummen ” Dage i Ungernes haver”, som jeg skriver til lokalsprøjten, handler denne gang om Halloween..uhhh..


Den tunge, ældgamle hoveddør går langsomt og knirkende op..
Et halvlangt spøgelse, et noget forsagt 5-årigt monster og en Blodig Batman stikker hovederne ind i krypten, hvor spindelvæv og edderkopper hænger i fede guirlander og spærrer vejen hen til skattekisten på Heksealteret.  En blodig afhugget hånd stikker ud af den slikfyldte kiste.

De små Levende Døde ved godt at hånden ikke er ægte, for de har nemlig været forbi ikke mindre end tre gange i løbet at dagen, men trods deres viden om kistens herligheder tøver de lidt med at gå over dørtærsklen.  Det er ved at blive mørkt for alvor udenfor, og på trappen står  de uhyggelige græskarmænd og vogter.
“Hallo? Halooo? Vi VED godt at I er der! Kom nu frem, okay?!” råber spøgelset ind i det dunkle rum.  Intet svar.  Kun døren vånder sig på sine rustne hængsler og en uhyggelig undertrykt fnisen lyder fra toppen af entre´trappen.
Så bliver der helt, helt stille.  Endelig lister den Blodige Batman ind, efterfulgt af de to hvidklædte venner.  Omkring dem blafrer stearinlysene, og i alle mørke hjørner står utydelige skikkelser og lurer.  BAM! pludselig smækker døren i bag dem, og ud af intet BRØLER et orgel de første fire takter af musikken fra Frankensteins monster dem ind i hovedet: da-da-da-DAAAHH!

Monstret skriger og kryber i ly under armen hos sin Blodige Batmand-storebror, mens spøgelset modigt løber hen og rager alt det slik til sig han kan nå, og sammen styrter flokken ud af krypten.
Døren smækker efter den sidste, og ude i sikkerhed på fortrappen bliver rovet delt ligeligt “nårrh, du blev bare MEGA bange Lasse! Nahaj! Og DU hylede som en tøsepige, bare! ”

Monstret har fået nok og vil gerne hjem, og inde i krypten står Frankensteins Moder bag knirkehoveddøren og tænker at det vist er godt nok.  Efter talrige besøg af Levende Døde i mange varianter, er krypten og resten af huset totalt støvsuget for slik og kager og nu skal det blive godt at tage en stille slapper på sofaen inden Ungerne kommer hjem med deres rov, og cirkuset starter forfra.  Godt der er et år til næste Halloween.

Af en eller anden grund er den Amerikanske højtid blevet adopteret af Ungerne og bonner nu næsten lige så højt ud på “jeg-glææder-mig-til” barometeret som juleaften.
De første år, da ungerne var mindre, bestod fejringen hos os af en enkelt græskar-lygtemand på fortrappen, men festlighederne har grebet om sig, og lur mig om ikke Frankensteins Moder igen i år går mor-har-et-projekt-amok og transformerer hele hytten om til et gotisk helvedes-slot.  Flere af Rasmus´ venner har allerede været henne og spørge om de ikke må komme og lege til Halloween, og jeg kan bare ikke nænne at skuffe de små søde poder ved ikke at forsøge at skræmme livet ud af pelsen på dem. Desuden er det mega sjov, også for mødre !
I løbet af oktober vil vi afprøve sjove opskrifter og hjemmelavede uhygge-skæmterier, opdateringer følger!

-Rigtig god halloween-

 

Advertisements

2 replies »

  1. Ha, ha.. Tænkte nok, det lige var noget for dig! Når Bettesmullen bliver lidt større, kan vi slå pjalterne sammen og virkelig give den gas med ” de søde gys ” til en Halloweenfest. Tror vi ville være et super-scary team;)

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s