On a need to know basis, kids. Tamago Kake Gohan, eller rest af ris som i Japan. Comfort food i Januarmørket.

tamago-kake-gohan_-japanske-ris_3_comfortfood_med-aeg_og-tang_asiatisk_restemad_sesamfro_gomasio

Tidlig kulsort januar morgen. Ungerne bimler rundt foran pejsen og skal forestille at tage tøj på ( = de slås, RÅBE-griner og spreder 1000 DBA-indkøbte plastic-helte-figurer omkring sig med lind hånd på stuegulvet).
Jeg er netop kommet ind til dem med en tiltrængt skål dampende mor-har-været oppe-siden-klokken-2-i-nat-comfort-morgenmad, som jeg håber at kunne indtage i fred hvis jeg gemmer mig godt dukket ned bag computerskærmen ovre i det mørkeste hjørne af stuen.
As if.  I løbet af nul-komma-nul står Ældsten ved min side, komplet med flagrende næsebor og en konstant hoppen på stedet ” Mor-mor-mor, hvad spiser du? Må jeg smage, hva-hva-hva?”.
Jeg sukker, har set scenen komme -som 1000 gange før- og gnækker så pludseligt indvendigt.
Der er Tamago Kake i min skål og det er efter min bedste overbevisning absolut ikke for sarte drengebørn, der dagligt er ved på allermest melodramatiske måde at døøøø hvis de skal smage på en ukendt madvare, der ikke ligner Boller i karry, Herre Burgeren, rødt KØD, Mors røgede laks, eller en pizza.
Nu kan Ældsten lære det, og jeg glæder mig til at kunne få min morgenmad i fred fremover.
Jeg svarer: ” Jo, SELVFØLGELIG må du da smage, min skattebasse”

tamago-kake-gohan_-japanske-ris_2_comfortfood_med-aeg_og-tang_asiatisk_restemad_sesamfro_gomasio

Jeg observerer spændt mens han fumler med spisepindene ned i den klæbrige masse i skålen, og VED  bare at han om lidt vil ligge på gulvet i sanktvejslignende kramper mens han laver dramatiske bræklyde.  Det er hvad Syv år i “Børnehimlen” kan gøre ved et tidligere elskværdigt og empatisk menneske.  Mother dearest, go home.

“Nøhj! Årrhg, maann det smager bare helt vildt godt! Johan-Johan-Johan kom lige her og smag, skynd dig.  Mor-mor-mor, må vi ikke smage lidt mere, hva´? Det er som sushi, bare bedere og mere sådan..stærkt og blødt. MOR! Vi DELER skålen. I tre, ikke? Det SKAL vi! Og DET her vil vi gerne have til aften, ikke Johan?

Lillebror Johan har ikke tid til at svare.  Som en lille fugleunge står han med åben mund foran den dampende skål Tamago Kake Gohan, ventende på at spisepindene aflever endnu en hapser af de dybtsmagende stærke, bløde og søde ris i cremet sauce i svælget på ham.

Jeg er målløs.  Ikke nok med at ungerne har overtaget min morgenmad – hvilket jeg iøvrigt er vandt til – de er så balstyrisk ivrige efter at smage, at man skulle tro der var flydende marshmallows iblandet smarties og jellybeans i skålen.  Ældsten siger: Mor-mor-mor ( han har det med at sige vigtige ord flere gange, ligesom sin fader ) hvad er der i det som vi spiser? Jeg mener, hvordan har du lavet det? Må jeg ikke være med til at lave det i aften ? ( han har allerede konkluderet at vi har lavet en aftale, uagtet at jeg ikke har svaret på spørgsmålet om hvorvidt vi kan få Tamago til aften, ganske ligesom hans fader ofte gør med andre forespørgsler ).

Jeg svarer ham at der i skålen er de kolde ris fra aftensmaden i forgårs iblandet et helt, råt æg plus en ekstra rå æggeblomme.  Gærede soyabønner og fermenteret byg, sovs af forrådnede småfisk samt presset og tørret tang.  Nå, ja og så lige lidt skinke i små tern og sesamolie. De kan ligeså godt få sandheden af vide med det samme, ikke?

Nej..  Så nådesløs er jeg dog ikke blevet endnu, og derfor smiler jeg blidt ( mens min længe ventede morgenmad forsvinder som dug for solen lige under næsen på mig) og siger
” Humm…lad os bare kalde dem for Mors Special Ris, ikke min nulle- skat?”.
De får ingredienserne af vide efterhånden som de bliver større, sådan på en Need to know basis, ellers vil de aldrig smage Tamago igen, og når jeg endelig har fundet en sund ret, der ikke er rødt KØD, og som de kan lide .. Så.

Tamago Kake Gohan er japansk comfortfood.  En næsten genial sammenblanding af genopvarmede ris, rå æg og så Umami i en eller anden form.  De rygende varme ris tilbereder ægget let, og man ender med en perfekt skålfuld snasket himmerigsblødhed,- hvis man altså er glad for kraftige smage og smuttende konsistenser.  Snarere end en opskrift er det en tilberedning, og man kan putte hvad man lyster i sin Tamago, blot er de bærende elementer kolde ris og æg.

Jeg bruger Misopasta baseret på byg fra Clearspring, sesamolie, fishsauce, Saracha ( chillisovs) og gomashio ( ristede sesamfrø, mortet med salt i forholdet 3:1 ).  Drys af Noritang.

En rest ris opvarmes i mikroovn eller i gryde til de er rygende hede.  Et helt æg, Sriracha* efter smag, sesamolie, et bløp fishsauce og ditto soya hældes over risene og så skal der røres intenst med et par spisepinde indtil massen er blevet let og fluffet.  Det tager det bedste af et minuts tid, og det ligner en avanceret form for speltkornsgrød, eller en rissotto der er gået lidt skævt.
Drys med gomashio, noritang i flager og evt. små stykker kød eller fisk.
Nydes bedst i sofaen med en plaid over benene og yndlingsromanen hvilende på knæene.
Gerne med en stor kop dampende grøn the on the side, og børnene placeret i hver deres  stue med deres respektive, enorme skåle og ekstra-ekstra lange, supertynde spisepinde ( = minimum 8 minutters ro ).

*Siracha er en rød, stærk og meget aromatisk chillisovs.  Den kan få´s i de fleste store supermarkeder.

tamago-kake-gohan_-japanske-ris_3_comfortfood_med-aeg_og-tang_asiatisk_restemad_sesamfro_gomasio

-Velbekomme-

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s