Plantevuggestue og tidlige kartofler i Ungernes haver.

Sidste forår byggede vi Ungernes haver, som består af to små genbrugs pallehøjbede med et lille drivhus af rionet imellem.  Ældsten og jeg havde brugt lang tid på at tegne og planlægge Haverne hen over vinteren, og der var ikke et øje tørt da de en solbeskinnet mandag morgen i Marts ´16 stod færdige.  Drømme om en lang og frodig sommer med hjemmedyrkede ærter, tomater, ananaskirsebær, jordbær og sprøde gulerødder til madkasserne svirrede om ørerne på os som øre sommerfugle på sukker-rush.

Hvad ingen andre end jeg vidste var at det jord, som Ungernes haver var blevet fyldt op med i de tidlige morgentimer, stammede fra en gammel, tilsyneladende ukrudtsfri bunke jord, vi havde liggende under den mørkeste skygge under kastanien bagerst i haven. En uge senere sås myriader af blege snerlestængler i haverne, og efter to måneders kamp for at holde de spirende kæmpeærter og yndige jordbærplanter ukrudtsfrie, gav jeg op.  Snart var haverne og drivhuset ædt op af kæmpefrodige, smukt blomstrende hvide snerler.  Imponerende så det ud, og var også en daglig påmindelse om at det ikke kan betale sig at dyrke have med hovedet under armen, og ej heller undervurdere ukrudstfrø´s evne til at spire så snart de får lys og kan sætte gang i fotosyntesen igen. Man forestiller sig en mindeplade med et kontrafej af den ærværdige Hr. Mærsk placeret midt i vildnisset: “Her blev ikke udvist rettidig omhu”
Ungerne var bedøvende ligeglade og spiste bare med gusto de få gnallede jordbær der rent faktisk blev modne, og fiskede enkelte, blege ærter ud af snerlevildnisset.

De har redet mig som en mare, de haver. Det er bare så ærgeligt at alle se skønne kræfter, der blev lagt i projektet forspildte, bare fordi jeg ikke tænkte mig om. Og nu er vi allerede snart i marts, lyset er vendt tilbage og snart spirer det for alvor derude.  Indenfor skal vi have lagt spand-kartofler og åbnet Plantevuggestuen.  Ungerne bliver -med bestikkelse i form at varm kakao og saftevand – hidkaldt for at hjælpe til.

Tomater, chilliplanter og porrer sås i hjemmekrøllede potter og gamle kødbakker.  Vi sår også ærter og valske bønner, men det er mest for sjov for de kan ligeså godt vente til frosten er gået af jorden i april.
Midt i så-festen hvor vi alle sidder i et herligt rod af frø og priklejord, slår det mig: vi laver da bare Ungernes haver om til mistbænke.  Tømmer dem for jord, dækker bunden med gamle aviser, og ren jord fra Genknusen, så ingen ukrudter kan få lys og dermed mulighed for at vokse.  Og med et alfe-trylleslag bliver miseren fra sidste år forvandlet til endnu et drømmesvir af farverige drømme om hjemmedyrkede meloner og citronagurker, ananaskirsebær og..

Tomaterne får i år et ekstra lys-tilskud i form af en sølvpapirsvæg.  Lidt som smukke Hollywoodstarletter, der i sin tid sad foran staniolskærme for at blive solbrune overalt, står potterne nu på rad og række med hver deres lysfanger som bagvæg. Hen over foråret følger vi planterne og kan få gode snakke om fotosyntesen, og hvor stor betydning lys har for planterne.  Både for de gode og de onde af slagsen.

Advertisements

Categories: Uncategorized

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s