Madbloggerudfordringen #13: samarbejdets kunst, med benspænd af fandens mælkebøtte.

 

 

I indboksen ligger en invitation fra  @lacucinanada  Madbloggerudfordringen #13 med titlen “Samarbejdets kunst”.
Jeg lurer lidt, ( wtf# samarbejde? ) trykker på linket, hvor man kan læse om både udfordring og benspænd, om vigtigheden af at samarbejde og så videre.
Tænker:  Arhj, det vil blive for besværligt – no way – denne gang må jeg simpelthen springe over, for hvad nu hvis den jeg bliver parret sammen med i denne samarbejdsøvelse og jeg bare overhovedet ikke er enige om noget som helst?  Desuden bliver det garanteret bøvlet, og bare logistikken – og jeg har jo også mega travlt og ..

Undskyldningerne myldrer frem fra deres støvede hjernehjørner, og naturligvis er den egentlige grund til min tvivlen, at det vil være forventet at jeg skulle være lydhør overfor et andet menneske, være åben overfor nye ideer, og den tanke er næsten ikke til at bære. Normalt får jeg credit for at være et generøst menneske, der gerne og ofte deler alt med de fleste, men min blog!  Min luksus, min absence fra en alt-for-travl hverdag, min flugt fra trivialiteter som oprydning, gulvvask, snotnæser, skolemøder og gummistøvler,
det eneste sted i hele verden hvor jeg bestemmer suverænt, og ikke i tide og utide bliver  overrulet af Hverdagens krav fra job, unger, hus og mand.  – Det eneste sted hvor jeg kan tillade mig at lade lige præcis ingen-som-helst komme med gode råd til hvordan man kunne forbedre og effektivisere, ej heller komme med forslag til hvilke opskrifter der skal lægges op?  Med andre ord: mit eneste frirum, hvor jeg gerne står gerne op midt om natten for at skrive og lave research til fremtidige opskrifter til. Og så skal en anden blogger komme og have noget at sige? Arhj, vel?

Da jeg på den anden side aldrig har kunnet stå for at udfordre min forholdsvis introverte natur, måtte jeg selvfølgelig alligevel være med. Og det har været opløftende og meget lettere end forventet, trods det helt umuligt kreative benspænd som Lykkes Lækkerier og Spis & Vis gav makker Nada fra lacucinanada  og jeg, nemlig “Mælkebøtter i mad”.

 

 


Både Nada og jeg er travle damer, og har ikke kunnet mødes i virkeligheden.
Istedet har vi udvekslet en række mails og samtaler på F.B, hvor vi har udvekslet ideer og fælles begejstring over projektet, koordineret opskrifter og optagelser.
Vi endte på temaet ” Tapas på terassen”, fordi vi begge er glade for små-retter indtaget med køligt-duggede glas cremant i sommervarmen.  Eller, som vejret er nu: under den vandtætte parasol med en varmelampe tændt og et tæppe viklet godt om benene.

Menuen lyder:

Aperitif og appetizer:

Stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset. Hertil  hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico.

Hovedret:

Varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner.

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Dessert:

Stikkelsbærgrød m. piskefløde

 

 

Nada har lavet den superlækkre sprudlende aperitif, hvor kanten af glassene er dyppet i hyldeblomstsukker, et sprødt Fougasse med hjemmelavet krydderurtesalt, samt gl. daws stikkelsbærgrød med fløde.  Opskrifterne finder du på hendes hjemmeside lacucinanada.com

Appetizer og hovedret stod jeg for, og opskrifterne kommer her:

Mælkebøtterøget friskost:  
1 l kærnemælk til 3 l sødmælk, og evt en lille øko-fløde, hvis der skal lidt ekstra cremet konsistens i den færdige ost.  Naturmælk laver en biodynamisk sødmælk, som er fremragende.  Brug den friskeste mælk, det er til at finde.
De to slags mælk blandes sammen og stilles lunt med et klæde over i ca. to døgn, eller indtil væsken tykner.  Hvis man vil være helt sikker på at mælken bliver tyk, tilsættes 8-10 dråber osteløbe ( kan købes hos hjemmeproduktion.dk )
Man skal lade skålen stå i fred, og ikke rumstere for meget med den mens mælken tykner, ellers risikerer man af den færdige ost gryner.

Skær ostemassen i firkanter med en kniv på kryds og tværs og læg de bløde ostetern over i en sigte til afdrypning.  Af vallen kan man bage et forrygende ciabattabrød eller -boller på grill.

 

 

 


Lad osten dryppe af indtil den har den ønskede konsistens.  Jeg kan lide en ret fast ost og lader osten dryppe af i op to dage.  Hvis man putter den i køleskabet bliver den ikke så syrlig, som hvis man lader den stå på køkkenbordet.  Det er smag og behag og man må prøve sig frem.
Man kan vælge at ryge osten hel, eller lave små porions-rygeoste.  Bemærk at de små oste skal have forholdsvis kortere tid over røg end store, da de hurtigere tager smag.
Rygningen foregår i en gammel zinkspand.  En ordentlig tot TØR halm antændes, og når ilden har godt fat, kvæles den med mælkebøtteblade, og osten lægges over på en rist.
Ryg i to-tre minutter.

 

 

Den nyrøgede ost rulles i rugbrødssalt ( blend rugbrød og smør, bred blandingen ud på en bageplade og bag ved 160 grader, til det er sprødt og vend med flagesalt ) og anrettes på en salat af havens/parkens/anlæggets urter.  Man bruger hvad man kan finde: her Mælde, Hjulkrone, Bronzefennikel, Klitrose, Sct. Hansurt og super-spæde mælkebøtteblade, samt merianblomster.
Madbloggerudfordringen_hjemmerøget-friskost-på-mælkebøtter-vild-salat-af-urter-og-spiselige-blomster_2
Bøtteblade smager MEGET igennem, og man skal ikke bruge nogen, der er over 3 cm lange i en rå salat ( det samme gælder iøvrigt for skvalderkål ).
Pynt af med mælkebøtteblomster, purløgsblomster, evt saltede ramsløgsblomster og fine parisiene-jern-udstukne Fennikel-syltede agurker.

Røget makrel med mormorrødbeder og peberrodsdyne.
Makreller røges som i linket og anrettes med en dekonstrueret Mormor-peberrodssalat:
Spæde rødbeder koges, smuttes og deles. Ved anretning laves en letpisket flødeskum, smagt til med meget citron og sukker, og dryppes over rødbederne.  Makrel-fileten lægges ovenpå rødbederne og dækkes af dyne fintrevet peberrod.
Man kan med fordel slutte af med en ( vagtel ) æggeblomme, hvis man har lyst.

 

 

Tusind tak til Nada for den gode udfordring, og for en hyggelig mad-tråd på div. medier.
Jeg glæder mig allerede til at se hvad hun finder på næste gang!

-velbekomme-

Advertisements

4 replies »

  1. Åh hvor er jeg glad for at du ikke lod undskyldningerne tage over, og turde tage imod udfordringen, Kære Christina! Godt nok har vi jo ikke testet om vi ville rende i vejene for hinanden i et køkken, og der potentielt kunne have drevet hinanden til vanvid, men sådan som vi har valgt at samarbejde, så synes jeg slet ikke den del har været udfordrende. Tvært om har du inspireret mig, ligesom du har bekræftet mig i at vi havde fat i den lange ende med vores valg af sommermenu.

    Tak for det. Og tak for “snakke” om travlhed, sin måde at gøre tingene på, koordinering ifht fotos og styling og ikke mindst om BØTTER.
    – Er vild med måden du fik dem inkorporeret i menuen på, og ifht benspænds-delen har du bestået til UG x og slange, hvis du spørger mig.

    Håber sommeren gør dig godt, og glæder mig til fortsat at følge med på bloggen her og på IG.
    Vi “mødes” igen til næste runde af udfordringen, eller en anden god gang.

    Kærlige hilsener
    La Cucina NADA/MadbloggerUdfordringen

    Like

    • Ja, det er altid rart at komme lidt ud fra sin comfortzone – især når det viser sig at være så inspirerende og hyggeligt som det blev, trods benspænd fra flere fronter!
      -Det er også min klare overbevisning at vi som team også kunne begå os i et virkeligt køkken, med et køligt glas af din dejlige aperitif indenfor rækkevide. Hepper dagligt på stikkelsbærene om at se at blive lidt mere røde, så jeg kan afprøve opskriften:)

      Tak kære Nada, både for en skøn udfordring og for et godt samarbejde!
      Jeg glæder mig til at se hvad du finder på i næste omgang MadbloggerUdfordring.

      KH Christina

      Like

  2. Jeg synes, at selvom det var fandens mælkebøtter du havde fået plukket (kunne du ikke have fundet nogen i din egen have?), så fik du da ikke bare brugt dem, men virkelig gjort dem til en gennemgående del.
    Vildt inspirerende!
    Venligst Tekla

    Like

    • Kære Tekla.
      Tak skal du have. Det var virkelig en udfordring med de fandens mælkebøtter, og selvom vores have er totalt gift-fri ( og dermed også fyldt med alle former for ukrudt ), har Herren i huset en svaghed for at gå aftenture med mælkebøttejernet og destruere både bøtter og dræbersnegle, så det var faktisk svært at finde nogen på matriklen! Desuden blomstrede de få stykker der var at finde, ikke – jo, jeg fandt EN 🙂
      I fik sørme også en udfordring med de voksmøllelarver. Efter min mening den sværeste i hele Udfordringen! Godt gået med at få dem integreret i en opskrift, der ser virkelig dejlig ud.
      Det bliver sjovt at se hvad Nada finder på næste gang!
      Mange hilsner fra Christina

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s