Brøndkarse til alle. Kratky-metoden og den Sy´Fynske murerbalje-metode.

 

På tallerkenen: grønne bunker af knasende sprøde stilke med delikat pebersmag og et forfriskende strejf af bitterhed.  Herligheden er vendt i irgrøn olivenolie, flagesalt og grove peberdrej.  On the side skiver af krogmodnet frilandsmoppe-flatironsteak, stegt blodig og toppet med en smeltende skive gammeldaws rørt kryddersmør med blåskimmel.  Kunne det være det ultimative fødselsdagsmiddags-ønske? ( Ja tak )  Og så måske med en lille, ultratynd og gennemsigtig-sprød pommes frites a´ part, ikke sandt? ( Ohh.. ).

Udover at have denne grundnordiske sprød-bitre-pebersmag, er brøndkarse også smækfyldt med vitaminer og mineraler.  Flere sites udnævner brøndkarsen til at være “The Superfood to end all other Superfoods”, og jeg forestiller mig at der ikke går længe før brøndkarsefeberen rammer DK, samt at vi inden overskuelig fremtid vil kunne købe friskdyrkede bundter i supermarkederne, nøjagtig ligesom vi kan med ruccola.  Indtil den dag må man dyrke selv, og det er – på papiret – ret ligetil.  Brøndkarse skal bare have godt iltet vand med et højt nærings og kalk-indhold for at trives.

Vi havde i flere år brøndkarse til at vokse i dyb skygge i et gammelt stentrug i vores gamle lillebitte Århus-have.  Det var en svir hver uge sommeren igennem at kunne høste en ordentlig håndfuld peberknas til fredagsbøffen, men hernede på guldkysten går det bare overhovedet ikke, og jeg har ikke kunnet finde ud af hvorfor.  Karsen prikles ud i det samme stentrug, som står i samme slags skygge med samme muld-og-småpindeblanding – stadig ingen brøndkarse.  Brøndkarsen vokser til gengæld vildt mange steder hernede, men på grund af risikoen for leverrikte plukker jeg ikke ude i naturen, selvom det er svært at være fornuftig når man står foran sådan en kæmpe buket, der bare tigger om at komme med hjem fra sin køligt rislende bæk.

Google-Google-Google.  En tidlig morgen faldt jeg over Dr. Krasky og hans Non-circulation Hydroponics-metode til dyrkning af brøndkarse, salater og krydderurter.
Som livslang fan af lav-gærde-overhopning og generelt alle ting, der gør livet nemmere, blev jeg straks hooked på at prøve denne metode, som i al sin enkelthed går ud på at så sine frø i rockwool, omplante dem i en vandbeholder indeholdende alle de nødvendige næringsstoffer ( her i vintertiden under en gro-pære ), og så bare lade dem være i fred til det er tid til at høste.  Nemt, ikke?
Allerede nu har jeg feberhede fantasier om de enorme bunker af brøndkarse, der skal høstes i tide til fødselsdagen næste måned, og det lyder næsten for godt til at være sandt.
Lidt indenadslæsning afslører da også vigtigheden af at sørge for en temmelig præcis gødskning, samt ph i vandet (5.9 – 6.5) for at få succes, men med de detaljer oversået er det bare frem over isen.  Man kan købe til til flydende “ph-ned” i fine ( og dyre!) dåser – jeg bruger bare almindeligt havekalk.  Ph-strips findes billigt på hjemmesiden Wish (20 kr incl transport ), eller til mange penge på apoteket eller hos Helsam.

På nettet kan man købe mange forskellige gødningsblandinger til hydroponisk dyrkning af grøntsager,- jeg valgte den allerbilligste fra en spændende og meget omfattende dansk hjemmeside.
Efter en kvarters snusen rundt derinde, faldt jeg over kategorien “Headshop” i menuen, hvor man med et klik BAM! kom direkte ind i hjemme-pot-produktionens paradis.
Først blev jeg forarget – for hvad fanden har hydroponisk dyrkning med pot at gøre?! – og så faldt tiøren.  Hydroponisk dyrkning er naturligvis også den oplagte dyrkningsform, hvis man gerne vil dyrke ( alle slags ) grønt nede i en kælder, hvor ingen andre nødvendigvis kan følge med i projektet.  -Man har vel set Breaking Bad.

Headshoppen var fantastisk!  For mig helt spritnye ord som Blunts and Tips og Sishas, Kawoumm og Hookahs, Grinders og Cones og Gypsies myldrede ud fra siden, og hvem vidste for eksempel at der også findes et virkeligt Bongland ( “Kom og besøg os i vores nye diskrete lokaler “) for voksne, samt at der er fashion indenfor pot? Smarte keyhangers, opbevaringsposer i assorterede materialer og designs, reservedels-kits, og lige omkring 100 forskellige bon-hoveder ( sådan nogle glasrør ) i udformninger der kan falde i alles smag: vikingedrager, dødningehoveder med udskifteligt skaft, virkelighedstro og barmfagre nøgne damer og nogle meget smukke og stilrene Kawoumms i Nordisk Design, som man kan forstille sig ville blende fint ind på stuebordet i en villa i Whiskybæltet, eller på Frederiksberg.  Mange af bongerne ( hedder det det? ) lignede sådan en avanceret form for glas-fyrfads-lysestage, og nogle af dem kunne man forstille sig optræde i en “kun for kvinder”-erotisk film, og mens jeg sad og snusede rundt i denne fagre, nye verden slog det mig pludselig at “hvad nu hvis politiet overvåger computeren!”, og så følte jeg mig gammel-paranoid, kedelig og snæversynet og så lukkede jeg siden ned.
Det er jo trods alt brøndkarse, det skal dreje sig om nu._MG_0786_2.jpg

For at gøre projektet endnu nemmere har jeg eksperimenteret med at så frøene direkte i lecaperler, og det ser du som om at det fungerer lige så godt som rockwool.  På denne måde slipper man for at skulle prikle karsen om.  Man kan også købe et par potter brøndkarse, vande dem godt, dele dem og plante dem ud i lecaperlerne.  For begge metoder gælder det at der ikke må komme gødning i vandet før rødderne har fået godt fat.  For den såede brøndkarse betyder det at det første sæt rigtige blade skal være sat.

Kratky-metoden er god at bruge til grønt, som man sår, høster og så starter forfra, som for eksempel salat.  Længerelevende planter kan man ikke dyrke efter Kratky, da rødderne vil rådne efter et par måneder i det ikke-iltede vand.

NEM INSTRUKTION I KRATKY FINDES HER

OG SELVESTE KRATKY FORKLARER HER

 

Så langt, så godt.
Med Kratky-potterne sat i gang vil også gerne have et system, hvor jeg kan høste hele sommeren igennem i den samme potte, da brøndkarsen sagtens kan klare at blive høstet mange gange og jeg egentlig synes det er spild at smide stadig brugbare planter ud.  Udfordringen er at få iltet vandet uden luftpumper og andet avanceret grej.
Tænke-tænke-tænke.

Enter: Murerspands-vandhane-metoden.  Ifølge min teori skulle man kunne holde sin brøndkarse godt fugtig og gødet i lecaperlerne, samtidig med at man via taphanen nemt kan skifte vandet = give rødderne ilt et par gange om måneden ( måske ugentligt?)

1 murerspand
1 pose lecaperler
1 hane til regnvandstønder ( jeg købte en i Jem og Fix til 39.95 )
1 lille si ( en halv the-si passer fint )
Et bor, der passer i diameteren på studsen på hanen
Et par potter (økologiske) brøndkarse eller en pose brøndkarsefrø

Der bores hul i murerspanden og hanen monteres.  Sæt sien over udløbet på indersiden af spanden, for at der ikke kommer lecaperler ind i lukkemekanismen på hanen.
Lecaperlerne vaskes meget grundigt og hældes over i spanden.  Spanden skal være 1/2 til 3/4 fyldt op med perler
Fyld op med vand til det står 5-10 cm fra kanten af murerspanden og lad perlerne suge et par timer.  Fyld evt. efter med vand.
Så brøndkarsefrøene MEGET tyndt direkte i lecaperlerne, eller plant stiklingerne ved simpelthen forsigtigt at proppe dem enkeltvis ned i perlerne til kun 1/3 af toppen stikker op.
Når planterne har fået fat, begynder man at gøde.  Helt uvidenskabeligt laver jeg en opløsning af organisk flydende drivhusgødning, der er ca 1/4 af den anbefalede dosis.
Billederne er af udplantede øko-potter, der har stået en uge i deres Leca-perle-spand.
Måske man skulle finde en akvarie-lufter og et par murerspande mere..

-Opfølgning kommer om en måneds tid-

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s