Den Sy´fynske murerspandsmetode. Hydroponisk brøndkarsedyrkning.

Endelig kommer updaten på Kratky og murerspandsmetoden – første indlæg findes her.
Murerspanden henholdsvis Kratky ser således ud, fire uger efter såning / udprikling:

 

Der er vist ingen tvivl om, hvem der får lov til fortsat at optage den sparsomme vindues-plads i vinterstuen.  Goodbye Kratky, og hello til endnu en murerspand.

Murerspands-vandhane-metoden viser sig at virke perfekt, og det er en fryd for øjnene at se hvordan alt det grønne bare vokser og trives, især her i de mørke måneder hvor fimbulvinteren valgte at lægge sig over sydfyn på hvad der ifølge kalenderen skulle være årets første forårsdag.

Brøndkarse_hydroponisk_dyrkning_murerspand_lecaperler

Karsen står i en iskold vindueskarm i en uopvarmet stue, hvor der er mellem 7-14 grader.  Vi har en lille, billig gropære tændt de dage hvor jeg husker på at tænde den.  Optimalt skal karsen have 10 timers lys dagligt, men det går også fint uden.

Man skal bruge:
1 murerspand
1 pose lecaperler
1 hane til regnvandstønder ( jeg købte en i Jem og Fix til 39.95 )
1 lille si ( en halv the-si passer fint )
Et bor, der passer i diameteren på studsen på hanen
Et par potter (økologiske) brøndkarse eller en pose brøndkarsefrø

Der bores hul i murerspanden og hanen monteres.  Sæt sien over udløbet på indersiden af spanden, for at der ikke kommer lecaperler ind i lukkemekanismen på hanen.
Lecaperlerne vaskes meget grundigt i masser af vand og hældes over i spanden.
Fyld op med vand og lad perlerne suge et par timer.  Så åbnes hanen, og spanden tømmes til vandet står ca 5-10 cm fra kanten af spanden.
Så brøndkarsefrøene MEGET tyndt direkte i lecaperlerne, eller plant stiklingerne ved simpelthen at stikke dem godt ned i perlerne, så de små rødder langs stilkene kan få fat.

Stiklinger laves ved at købe en potte ( gerne økologisk, de virker lidt mere robuste end de almindeligt fremdyrkede ) brøndkarse, klippe lange stilke af og sætte dem i et glas med vand.  Efter en uges tid sætter stiklingerne småbitte hvide rødder op langs hele stilken, og så de er klar til at blive plantet ud.
Når planterne er kommet i fart, begynder man at gøde.
Helt uvidenskabeligt laver jeg en opløsning af hydroponisk gødning, der er ca 1/3 af den anbefalede dosis.
Vandet iltes et par gange om ugen ved at åbne hanen og lade et par liter vand plaske ned i en flaske, hvorefter det hældes tilbage i spanden.  Gentag et par gange.

Jeg er blevet meget overrasket over hvor meget vand brøndkarsen drikker!
Efter at have vokset som gal og tosset i begyndelsen, gik karsen pludselig fuldstændigt i stå efter et par uger.  Det viste sig at der kun var en lille bundslat vand tilbage i spanden, og der skulle fyldes 4 liter vand på før vandniveauet kom tilbage til normal.
Man skal altså holde godt øje og regne med at fylde efter med mere gødningsvand ihvertfald et par gange om måneden her i vinterhalvåret.  Til sommer når spanden flytter ud i skyggen på terrassen bliver det nok dagligt.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s