The wind beneath my wings. Moskusand.

Sen eftermiddag, d. 20/11 2018.  Mørket er ved at falde på i den mudrede andegård.

” Sådan! Nej, hold nu fast, ikke skræmme dem! Stille og roligt, ellers fanger vi dem aldrig.. ARRGHHH! Forplimmede lort, KOM NU! Ja, tag fat oppe for enden af vingerne ( baske- baske! Baske-baske! ), nej HELT oppe ved kroppen, ja! Sådan, jepp jeg har ham – ned i flyttekassen med dig!
Nej, ok.. Så.  Du tar´den derovre i hjørnet, og jeg har denne her.  Jamen, så må de komme i samme kasse! Vi skal afsted nu! Det bliver mørkt nu og slagtevognen venter skuda´ ikke på os, vel ?! “

Andegården er tom.  De to blå babybadebassiner, begge udformet som Disney-kammuslingskaller, fyldes af en konstant silende og diset decemberregn nede under de bladløse hasselbuske: stilheden har sænket sig over matriklen. 

Ingen susen og brusen fra livskraftige vingebask. Ingen vrikken med lange, fjedrede rumper, slut med halsdans, halvhjertede næbhak til søstre fra virile teenage-andehanner, kampe om den møreste del af morgenkålen.
Ikke mere havearbejde med flokken af ællinger lige i haserne, snadrende og hilsende, nikkende og ædende enhver lækkerbisken i form af orm, snegle eller bette bænkebiddere, som madmoder måtte kaste deres vej.
Og til gengæld heller ikke længere risiko for at glide i en glat og slimet stak bæ på græsplænen, og ikke mere konstant lorte-afspuling af trampolinen. 
Slut med fnis og glæde over at se 10 fede ællinger hoppe deres vej over selvsamme trampolindug, observere hvordan de en efter en plopper omkuld og tager lur i solen på det behageligt varme, eftergivende materiale

Siden første gang Herren i huset og jeg så vores allerførste små mælkebøtte-fnuglette Moskusællinger hoppe ud af andehuset første gang, har tanken om Store Slagtedag luret i baghovedet og taget toppen af den ellers idlelige og fjedrede have-idyl anno 2018. 
Konstante overvejelser om hvorvidt vi selv skulle slagte kræene, eller kunne tillade os at få andre til at gøre det beskidte job rumsterer,- og lange nætter bliver tilbragt med at se informative videoer om slagtning af fjerkræ.
Blip-blop-UTube: Ønsker du at lære om slagtetragt, halsvrid, øksedunk i baghovedet eller genne-sammen-og-klippe-halse-med-hækkesaks-metoden ?

Skoldnings-temperaturer og fjerskiftetider googles: slagtning ved nymåne giver fjerkræ uden piggede fjerstumper hævder den ene side, den anden siger det er noget pjat: ænder skal slagtes ved henholdsvis 14-16 eller 20 uger, ellers er de med garanti piggede, og eksperten fra den tredie side hævder at man absolut skal.. 

Heldigvis gav vi ikke ællingerne navne, og ej heller gjorde vi noget for at gøre dem håndtamme, og jeg har brugt mange timer på – så køligt som muligt, og fra afstand – at observere de skønne dyr sommeren igennem, UDEN at komme til at se dem for dybt i øjnene.. 
Og alligevel skete det over tid at jeg blev forgabt i en af dem,- se nu hvor fin og smuk den er, who can blame me?


Jeg ønskede og håbede, og ønskede at den nysgerrige og smukke, sorte and med de rolige øjne ville vise sig at være en hun – for så kunne vi beholde den i flokken – men ak!
Som 12 uger gammel var den vokset sig større end sin ellers forholdsvis imponerende far – han var tydeligvis en han. 
Lis og morbror Peter kunne heldigvis da godt bruge en ny han til deres fine hvide Moskusandeflok, og så blev han fredet, indfanget og transporteret i flyttekasse til Nordjylland, hvor han nu hygger sig i deres store have, og forhåbentlig laver en masse fine og kæmpestore, hvid og sortspættede ællinger, der skal være med til at holde deres store, frodige have sneglefri sæson 2019 over.

Resten af ællinge-flokken blev skammeligt indfanget i deres 20. leveuge, og sendt til slagtning, da ingen af os ( naturligvis ) kunne overskue at skulle stå for selve halskapningen.
Vi prøver at finde staminaen i år! ‘Cause we’re just like that.

Yrsa og Smilla, vores to tilbageblivende hunner fra massakren sidste år, lagde sig på deres store fællesrede for snart 40 dage siden, og nu venter vi spændt på årets første ællinger.
De slagtede ænder fra sidste år ligger stadig i fryseren..
Som vores søde nabo Frantz sagde, da han venligt men bestemt afslog tilbuddet om en and som tak for god tålmodighed med flokken af store ællinger, der sommeren 2018 igennem hyggede sig med at observere verden fra hans tagryg: ” Her i huset spiser vi ikke vores familiemedlemmer”.

Moskusand er ellers perfekt til at lave Confit, Rillettes og Bondesalat med sprød and af. Måske kommer kanibalismen over mig her til påske, og vi får spist vores søde mælkebøtte-ællinger, inden det er tid til at skulle slagte det nye hold, som ventes indenfor næste uge.

God #rygradsomenregnorm – tirsdag



Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.