Pustede, marmorerede påskeæg. Neglelak-tricket.

” Unger !.. Unger ? .. Halløj, er I der ? Vi skal puste PÅSKEÆG nu, jeg har gjort det hele klar ( forårssol og kvidren i den mødrende stemme ), kom sååå – det blir’ drønsjovt! Der er saftevaaand også”

-Larmende stilhed. Så anes lyden af dæmpede skud og blip-blop musik.

” UNGER!! Vi skal lave de påskeæg, som jeg har forberedt jer på hele UGEN, kom SÅ ( needless to say er solen nu forsvundet bag en sky ). Det hele er klart, I skal bare bevæge jeres numser herind NU! “

-Mumle-mumle inde fra sofadybet

Den nu Sure Mor tramper ind i stuen, hvor brødrene har forskanset sig bag, og under en lavine af søndagsdyner. En route lander hænderne i siden, og den Stramme Mine breder sig over ansigtet.
“Arhj, unger.. det ka’ I sku’ ikke være bekendt. Vi skal jo lave æg til Farmor og Mormor i dag, I har LOVET at være med.. “

” Jammen, vi synes IKKE det er sjovt, mor ! Æg er KLAMME, og det er keeeedeligt at male, og hvorfor kan vi ikke bare holde fridag, vi HAR været så lang tid udenfor og lege, og vi gik tur i morges, og vi er TRÆTTE og, og, og..”

#forplimmedegudihimmelen, hvorfor bliver jeg ved med at forestille mig at Den Brødrene Duo nogensinde frivilligt vil være med at lave nogen som helst at de “sjove” DYI-projekter, som jeg finder på. Giv nu op. Jeg vender mig om, og går ind til påskepyntnings-bordet alene.
Ikke overraskende splatter det første æg fuldstændigt ud ved første mundkontakt, og højlydt bandende tørrer jeg klistret æggesnams af bord, hænder, kjole og gulv.
Sukker: ungerne havde ret, det er forholdsvist klamt.
Inde fra sofaen lyder det ” Moar, er du okay ?..”
Prøver igen, denne gang forsigtigt, og i hvad udefra kunne ligne forholdsvis mental ligevægt. Happy fucking Easter.

Disse marmorerede æg laves ved simpelthen at dyppe pustede æggeskaller i neglelak, der er dryppet i mønster i en skål vand.
Man skal finde en en skål, der må være æggeskål i al fremtid, for man kan ikke få neglelakken af igen.

Neglelakken dryppes ned i vandet, og man trækker mønstre i lakken med en grillpind. Derefter rulles ægget forsigtigt ned i lakken, og sættes til tørre på sin pind. Jeg brugte en flamingoplade til at stille æggepindene fast i.

Lakken tørrer forholdsvist hurtigt efter den er kommet i kontakt med vandet, så man skal være lidt “rap” ( pun intended ) på fingerne, når først man går i gang.
Når man har marmoreret sit æg, tages resten af lakken op af vandet ( med en grillpind ), inden man blander farver til et nyt æg.
Det er sjovt, og hvis man har tid ( og tålmodighed og er i absolut Zen ), kan man lave meget flotte mønstre. Jeg var i sagens natur hverken det ene, eller det andet under produktionen af vores æg anno 2019, så de blev lavet efter devisen ” det er tanken, der tæller “.


Ophænget til æggene laves ved at stikke et stykke sammenfoldet ståltråd igennem ægget, og så bøje enderne i bunden.

Rigtig god påske, både til jer med yndige engle-glimmer-DYI-unger, og til os andre, der har fremavlet dovne, men elskelige blip-blop-sofa-kartofler.



Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.