Syltetid og snerle-tsunamien. Sous vide dild-agurker

De fleste lodrette flader i haven står endnu en gang dækket i hvidt og grønt.
Det ligner at en meteor har ramt haverne en sen nattetime hen over sommeren, og udspyet milioner af grøn-tentaklede aliens med hvide hatte på hovederne op ad alle rækværker, hen over espallieret i køkkenhaven for derefter at pakke andegården helt ind.  Selv postkassen ude foran huset er bukket under for overmagten.
I virkeligheden er det bare snerle-tsunamien, der igen har fået overtaget i løbet af den alt for korte ferie, som ungerne har fyldt ud med timelange Ipad sessioner i sofaen fra klokken 6 om morgenen, efterfulgt af sukkermorgenmad og vandlege, strandture til Smørmosen og enorme mængder skub-op-is.

En sommerferie, hvor vi har valgt at vende det blinde øje til den sigende invasion at Total Vild Natur i haven, og istedet er taget er taget på venne og Barn!-lær-dit-land-at-kende-besøg landet rundt i den champagnefarvede Zara. Ude af øje, ude af sind.
Den grønne mur vokser med lynets hast kan vi konstatere, vel hjemme igen efter tre dages Geo-oplysningstur til Møns Klint: Tsunamien har bredt sig helt over til Halmballehaven, og snoet sine klamme fangarme op til, og uhjælpeligt ind i både agurker og tomater.

Jeg sukker indvendigt og prøver at ignorere med Den Ærværdige Hr. Mærsks stemme inde i mit øre, som på metallisk repeat murrer:

..her blev IGEN I ÅR ikke udvist rettidig omhu..  *knas-klirr*  ..her blev IGEN I ÅR ikke udvist rettidig omhu..   *knas-klirr*   ..her blev IGEN I ÅR ikke udvist rettidig omhu..“.

“Hold da op, hvor er her…FRODIGT..” udbryder de gæster, der besøger matriklen første gang – selv de, der er blevet advaret på forhånd.
Det må være høje tid at få kreeret et “Vild med vilje”-skilt.

Til gengæld summer og vibrerer hele haven fra et mylder af sommerfugle og alskens slags svirrefluer,- af bier, brumbasser, biller og hø-høner. 
Under trampolinen bor Hr. Vortetudse, og et lille Møffesvin er flyttet ind.  Det lader sig på lyse nætter lokke frem og besigtige ved hjælp af lidt kattemad og en lav vandskål.

Det eneste vi IKKE har i haven i år er dræbersnegle, og det kan vi takke flokken af Moskusænder ( 25 ællinger kom der i sidste omgang! ) for.  Til gengæld for arbejdet har de indtaget førnævnte trampolin som deres faste sol-slikke-plads, og overskider, totalt unden blusel, hele græsplænen. 
Det skal dog være dem vel ondt, og egentlig ved jeg jo også godt hvad jeg ville sige, hvis Mr. Mærsk tilbød at sende et Squadteam for at rydde op i “rodet” og rette græsplæner og bede ind, så den passer ind i forestillingen om en Pæn Forstadshave i provinsen. 
Det er bare ikke sådan vi ruller, her i Stærekassen.

Det er ikke kun insekterne, der formerer sig som vilde og gale i haven i år.
Æbletræerne er stopfyldte med frugt og Reine Claude blommen truer med at smide grenene, hvis ikke snart vi fjerner nogle af de sødt-bristende frugter.  Den orange morel er allerede begyndt at smide om sig med bær, blodblommen ditto. 
Tomater og agurkerne var laang tid om at komme i gang, og det er som om de med den seneste tids kølige vejr, har fået et Wake-up-call, og modner nu med lynets hast. 

Kæmpeagurk, som blev overset liidt for længe inde i tomat/agurke-vildnisset i halmballehaven


Figentræet har allerede leveret 6 nævestore frugter, og hver morgen kan jeg få farvet tænder og fingre fint skarlangsrøde af morbærsaft. 
Hyldebær og kirsesbær-kornelen kommer lige rundt om hjørnet, og selv gedeblads-busken har givet mange håndfulde bær i år ( den skulle åbenbart bare have en partner, for at trives ).  

Til gengæld har hverken ribs, solstik, eller solbær givet noget som helst, og det gamle kirsebærtræ fik frost da det blomstrede, og har leveret i omegnen af 20 bær.

Der skal syltes og henkoges, og i ægte Sous vide alting-stil, har jeg fundet en, på papiret ( eller rettere: på skærmen ) genial metode til at henkoge dild-agurker.  Friskhed og ungdom er iøvrigt afgørende for at få sprøde agurker. Kæmpen herunder skal have fjernet kernerne, før den skæres i skiver og syltes, og først bruges efter et par uger, så eddiken kan nå at blødgøre det hårde skind.


Dildagurker sous vide

Sous viden tændes på 60 grader.

Agurkerne skæres, som man har lyst, og pakkes tæt i et sylteglas med skruelåg i en lage bestående af:

500 g eddike
500 g sukker
25 g groft salt
1-3 dildskærme
Hel peber
Evt. sennepsfrø, allehånde, spidskommen, frisk estragon, skalotteløg, eller hvad man kan lide.
Det smager helt vildt godt at putte en ordentlig stak tallerkensmækkerfrø oveni glassene med agurker. Frøene giver en behagelig stærk smag a’ la peberrod, og kan serveres sammen med agurkerne.

Tallerkensmækkerfø med stilk giver et behageligt kick til agurkerne, lidt a’ la peberrod. De pynter gevaldigt på en sildemad eller en tatar til vinter.

Alle ingredienser piskes sammen, til saltet er helt opløst.
hæld lagen over agurkerne og skru låget “fingertæt”, dvs. at det er lukket tæt, men ikke voldet på – der skal kunne slippe lidt luft ud af glasset, men det skal ikke være så utæt, at der kan komme noget ind.  
Sæt glassene i sous viden i 2,5 time, tag dem op, luk lågene helt, og lad glassene stå på hovedet til de er helt kolde.
Agurkerne opbevares mørkt og køligt, og skal i køleskabet efterhånden som glassene bliver åbnede.

*God syltelyst*

Nb. For at få agurker, der er ekstrasprøde – ligesom dem, man køber i glas – skal de ligge i en lage af calcium hydroxid ( aka. læsket kalt, så vidt jeg har kunnet google frem ) inden de lægges i deres lage. Update følger, så snart sendingen med C.H. er ankommet fra USA.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.