Vaffeljernet puffer fugtige vanilleskyer ud i stuen. Der produceres læssevis af svenske flødevafler, glassprøde og fnuglette. Sprødhederne bliver serveret med en skefuld af fars jordbærsyltetøj, og derefter dynget til med flormelis ad libitum. Hverken jernet eller ma’mor kan følge med de vaffelsnappende små-hænder, barnenumserne roterer utålmodigt på stolene ” det er altså MIN , den næste, ikk’ oss’ Mor?”.
Til de voksne: heftig solbær/rom-syltetøj, et drys florsukkersne, god portvin i de smukke, småskårede krystalglas, og pliskeplaske-efterårs-stormvejr udenfor ruderne.
Der er et utal af opskrifter på vafler, og den største forskel på dem er, om hvorvidt der er æg i, eller ej. Vafler uden æg bliver meget sprøde og luftige, men smager ikke af så meget i sig selv, hvorimod dem med æg smager mere kage-agtige, men er en smule tungere.
I Stærekassen er den eneste rigtige vaffel den ultrasprøde, svenske model, og den skal laves efter min mors opskrift.
Når det sorte, bakelit-beklædte vaffeljern, stadig med køkkenrulle i gabet fra sidste vaffel-bagning, kom frem fra skabet i vores gamle hus, duftede det af små-harsk smør, og man vidste bare at eftermiddagen ville blive hyggelig, god og lang, for alle får fred i hjertet og røde næser, så lang tid der ligger friskbagte vafler på fadet.
Vaflerne skal spises helt nybagte, og bages derfor, efterhånden som de spises, inde ved bordet. Da vaflerne ikke er søde, lægges enten en generøs klat syltetøj på dem, eller de drysses med flormelis inden de spises. Hvis man er ekstravagant kommer man både solbærsylt og melis på.
Mormor Hannes vafler ( nok til tre eftermiddags-legeaftale-børn + to ekstra til foto ):
175 g hvedemel
1,5 dl koldt vand
3 dl piskefløde, pisket til en blød flødeskum
1/2 – 1 spsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
1 nip salt
50 g smeltet smør
Mel/vand/vanille/bagepulver/salt røres hurtigt sammen med en ske til en klæbrig dej.
For at undgå glutenudvikling, skal dejen ikke røres for meget ( gluten = seje bolledejsvafler, istedet for luftige og sprøde knase-ditto ).
Vend det smeltede, afkølede smør ned i dejen.
Det let-piskede flødeskum vendes i dejen.
Dejen skal hvile mindst en halv time inden bagning, og bliver endnu – som i MEGET – bedre af at stå i køleskabet 2- 4 timer, eller til dagen efter.
Dejen kan holde et døgn på køl. Den har en tendens til at skille lidt, og hvis den gør det, skal den bare forsigtigt vendes sammen igen, umiddelbart inden bagning.
Bagepulveret gør at dejen over tid får et gråligt, lidt kedeligt skær, men det går ikke ud over smagen af de færdige vafler.
Indenfor “æggeskolen” af vafler, finder man Ingrids vafler :
Disse vafler stammer fra Biv’s mor Ingrid, og var mine yndlings, da vi var børn. Vi fik vaflerne serveret – med knasesukker og hjemmelavet jordbærsyltetøj til – inde ved det hvide formica-bord. Ribssaft med skum på toppen, som man, efter en let voksen-hovedrysten over den underlige forespørgsel, fik lov til at spise med en lille-bitte ske, kunne hentes ad libitum ude i køkkenet. Af en eller anden grund var det altid sommer, når vi fik vafler hos Biv, og altid vinter når vi fik vafler hjemme hos mig, og således fik vi børn vaffelbehovet dækket året rundt.
En notesbog fra haven og køkkenet 