Halv-irriteret smider jeg brødet i kurven i den lokale lavprisbutik. Toogtyve kroner for 400 g dej, formet som 8 flade “grovboller”.
Bollerne er holdbare til en gang næste år, klægtsøde og uden gods i, men ungerne har nedlagt ” jeg spiser IKKE rugbrød for tiden “-forbud, og et eller andet med lidt fiber i, skal de have med i madpakken.
-Moar, kan vi ikke bare tage nogen krydderboller, det har O altid med.
Totalt upædagogisk, forholdsvist syrligt ( hvorfor skal vi ALTID diskutere andre børns madvaner? ) og fy!-bid-dig-selv-i-tungen-mor svarer jeg
– Ja, og han har også croissanter, chokoladeboller og Danone-yoghurter med, jeg VED det. Prøv og hør: O er en lille pind med stilkede arme, hvorfor tror du måske, det er, hva´? Vi kan også bare købe rugbrødet, hvis det skal være? ”
Barnet klapper i.
Den nu Dumme Mor styrer stramt videre i eftermiddagsmylderet, med kurs direkte mod mælke-tilbudskøleren. Kvidrer i forbifarten “heeeeej” til O’s mor i kikseafdelingen, med et hurtigt sideblik ned i hendes kurv. Tænkte jeg det ikke nok, den er fyldt med et krimskrams af farvestrålende usundheder, og hun BURDE da vide at…
Oppe fra selvretfærdighedens tinde vælger jeg at overse de to pakker chokolade-muslibarer, der ligger gemt under alle de grønne sager. Sager, der “tilfældigvis” bugner flot ud over toppen på MIN kurv. Og selvsamme grøntheder, som jeg udemærket godt ved, at ungerne vil nægte at spise, når de kommer på bordet i tilberedt form i aften.
Sammen med de smørstegte karbonader på liige omkring 300g/stk. ( men, altså, Frilandsgris, ikke? )
Det føles bare for fedt, for en gangs skyld ikke at ligge nederst i ForældreFødekæden, og følelsen varer helt op til kassen, hvor både muslibarer OG min 3-liters vindunk må ud til offentligt skue. Foran os i køen står ( selvfølge-fucking-følgelig ) L’s søde MILF-mor, der er gammel Danmarksmester i svømning, og har taget alle sine tre velopdragne og yndige børn med på cykelferier Frankrig rundt med telt, siden hendes yngste var 4.
Mine to lærte at cykle da de var 7, er stadig ved at døøøh, hvis de en eftermiddag skal cykle op i den lokale Aldi ( 0.76 km ), og tør ikke sove i telt ude haven. For tænk nu, hvis der kom en edderkop. Eller en morder. Det er fuldstændig hip som hap.
Mod indgangen laver jeg lidt hurtig hovedregning: 22,- x 400 g = lige omkring en halvtredser pr. kilo boller. Ungerne spiser 4 om dagen hver, så 22 kr x 5 dage x 4 uger.. tænke-tænke..
Det vil sige at vi potentielt bruger omkring 440,- om måneden på luft-brød ( der kommer stadig lidt rugbrød ind imellem, trods protester ).
Ej, det gider jeg sku´ ikke.
I forvejen konsumeres i omegnen af 4 liter mælk dagligt i vores husholdning, og hvis man insisterer på øko-varianten ( som vi selv – ih så helligt – har indoktrineret ungerne i, er den eneste rigtige, så vi ikke engang kan slække kravene, og købe den almindelige sidst på måneden ), er det alligevel noget af en post. Især når brødet ikke engang er godt.
Vi kan ikke holde køer på matriklen, men det med hverdagsbrødet må kunne fixes uden at der skal bages dagligt, for det er tiden/tålmodigheden så absolut heller ikke til.
Efter at have bagt et utal af mere eller mindre vellykkede, fiberholdige boller, lykkedes det endelig, og denne opskrift er jeg virkelig stolt af ( måske mest stolt, fordi den fungerer på mål og vægt hver gang, og man ikke skal slumpe sig frem, fordi jeg glemte at afveje og SKRIVE NED, hvordan jeg gjorde, undervejs i processen )
Bollerne er ( sådan nogenlunde ) fiberholdige, super-nemme at lave, og de holder sig friske og gode mindst tre dage – måske længere, det er ikke til at sige, da de her i huset er væk inden da.
Der er så meget gods i bollerne, at drengene kun behøver at få 2 stk. med dagligt, så der er til både 10-frikvarter og frokost. Det vil sige, at der i teorien kun skal bages hver 3. dag. Samtidig rammer konsistensen lige midt imellem en krydderbolle og et brioche, og da drengene er mega glade for alt fluffy, som ikke udfordrer deres ultra-sarte kæbemuskler, er det ren win-win.
Den sidste banebrydende ting, der hitter på nemheds-skalaen, er at brødene efterhæver i ovnen, og bare skal blive stående, mens ovnen varmer op til bagning. På den måde slipper man for at kæmpe med lange baner olie-indsmurt film, og viskestykker, der klæber fast i, og punkterer den dejlige, men meget klæbrige dej efter hævning.
12 stk store havregrynsboller á la Fuldkornsklemmer.
Havregrød:
100 g havregryn
400 g vand
25 g kartoffelmospulver
Dej:
200 g koldt vand
650 g mel med højt proteinindhold, min. 12 % ( man kan finde en hvedemel med 25% fuldkorn i de store supermarkedskæder. Melet holder 13% protein, og er super-godt til disse boller. )
15 g bageenzym ( kan købes ved bla. grillbutikken.dk og bagebiksen.dk )
20 g gær
10 g salt ( groft eller flage )
1 spsk maltmel ( kan undlades. Hvis man ikke bruger maltmel, kan man bruge lidt sovsekulør til at få en pæn, brunlig farve på bollerne. Man kan også lade være, hvis man ikke vil ud i sådan noget mad-make-up. )
2 spsk flydende honning
Start med at lave en havregrød i mikroen, eller i en gryde. Rør kartoffelmospulveret ud i den varme grød og lad det køle af.
Det bliver noget underligt, stift noget, og det skal det være.
Opløs gæren i vandet og tilsæt mel, bageenzym, salt og honning.
Tilsæt den lune havregrød ( den må ikke være al for varm, for så slår man gæren ihjel ) og ælt dejen i 4 minutter ved laveste omdrejning.
Det ligner noget, der er løgn, og man vil først tænke at der er alllt for meget mel i, og et par minutter senere blive virkelig fristet til at putte mere mel i, men man skal vente, dejen skal nok blive fin.
Så æltes 4 minutter ved mellemste indstilling, og til sidst 4 min ved fuld kraft. Dejen skal slippe skålens sider og “slaske” op af dem til sidst.
Imens kan man stå og glo ned i dejen, mens man holder godt fast i røremaskinen, så den ikke begår hoppe-harakiri ud over køkkenbordets kant.
Dejen samles og foldes ind i sig selv så godt man kan, med olieindsmurte hænder – den er ret livlig – skålen får et tyndt lag olie, dejen kommer tilbage i.
Dejen hæver tildækket til dobbelt størelse. Jeg sætter dejen ind på en rist i en kold ovn og hælder kogende vand i en bradepande i bunden, når den skal hæve.
Dejen tages ud, deles i stykker på omkring 110 g stykket.
Rul bollerne ud, og flad dem så med håndroden ( dejen er meget klistret, så brug mel på toppen af, og under bollerne ).
De flade boller vendes om, og rulles så stramt som muligt sammen, ligesom en cigar.
Læg bollerne på bagepladen med samlingen nedad, og giv dem et lille tryk 16 igen, så de flader lidt ud.
Måske skal man fordele bollerne på to bageplader. Vores ovn er 120 cm bred, og det passer lige med at alle boller kan være på en plade.
Sæt pladen med bollerne ind i den slukkede ovn, fyld bradepanden i bunden af ovnen med kogende vand igen, og lad hæve 30 minutter.
Ovnen tændes så på 220 grader ( vores ovn er MEGA langsom om at varme op, så den skal have fuld skrue, i en moderne ovn skal temp. nok være omkring 185 ), og brødene bages til de er færdige, og lyder hule når man banker på dem.
Brødene skal blive stående i ovnen, mens den varmer op.
Når brødene er næsten-kolde, men ikke helt, pakkes de i plasticposer.
En notesbog fra haven og køkkenet 
Skal brandepanden med vand blive i oven mens de bager?
LikeLike
Bradepanden tages ud når ovnen er oppe i temperatur. Tak for at lægge mærke til det – jeg får rettet i opskriften 🙂
LikeLike